Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Peter Flarup og Tobias Jørgensen nykårede danske mestre i military


Søndag bød på terræn i de skønne omgivelser på Lundegården i Høsterkøb. Første klasse var CIC1* med DRF mesterskab for jun/yr. I mesterskabet lå Tobias Jørgensen både nummer et og to med hhv. Priors Cabbo og Moi Caprice Baunehøj. Nummer tre var Caroline Regitze Richard Bach på Ziggy Marley M2S. Grundet varmen og den høje luftfugtighed havde arrangørerne valg at sætte tempoet ned. Det viste sig dog stadig som en udfordring at holde tiden for de unge ryttere. Kun to ekvipager var helt fejlfrie. Af dem var den ene Tobias Jørgensen på Moi Caprice Baunehøj som dermed sluttede på 50,2 straf. Tobias overhalede sig selv på Priors Cabbo som fik to fejl på tid og dermed sluttede med 51,7 straf. Dermed tog Tobias sig af både guld og sølvmedaljen. Desværre for Caroline fik hun redet en lille smule for langsomt til at holde sin bronzemedalje. Den blev i stedet givet til den anden rytter der red fejlfrit og inden for tiden. Nemlig Matilde Skrædderdal Andersen på Skrædderdals Annabell med 61,0 straf.

Den internationale klasse CIC1* blev vundet af en af de danske seniorryttere: Anne-Dorthe Møller på Nieheart med 44,1 straf.

 

I det danske mesterskab for senior havde Peter Flarup på Stald Mejses Frankie en ganske komfortabel førring. Med sine 45,6 straf havde han 20 sekunder ned til nummer to: Anne-Dorthe Møller på Mr. Chaplin. Det var dog ikke noget Peter havde tænkt sig at gøre brug af. Fejlfri og inden for tiden så han sluttede mesterskabet som nummer et med sit dressurresultat på 45,6 straf. Anne-Dorthe havde redet lige op med Peter i dressuren, men springbanen havde kostet dyrt så hun måtte efter en fejlfri runde i terrænet "nøjes" med sølvmedaljen. Anne-Dorthe sluttede på 53,6 straf. Ganske overraskende for mange var bronzemedaljen. Her måtte en af de unge heste vise hvordan det skulle gøres. Ole Bay Nielsen red på 8-årige Harry Potter i ekvipagens første 2*. Fejlfrit og inden for tiden i terrænet og altså dermed slutter Ole Bay med bronze.

Der var fire placeringer i klassen og den sidste placering tog Helena Graungaard på Grey Girl sig af. De havde også en fejlfri tur inden for tiden og sluttede på 58,3 straf.

I CIC2* vandt Marina Köhncke på Let's Dance 73 med 43 straf.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider