Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

En sort lørdag for en farlig sport


Lørdag, blev en meget sort dag for militarysporten, da to ryttere blev dræbt i terrændisciplinen i henholdsvis Tyskland og Storbritannien, med blot få timers mellemrum. Lørdagen kostede ydere et liv, da også en hest måtte lade livet.

 

En farlig lørdag

De fleste ved at military absolut ikke er en ufarlig sport at udøve, og at ulykker sker af og til, men lørdagens afvikling af konkurrencer på den internationale arena, vil dog alligevel, gå over i historien, som en særdeles sort dag for militarysporten.

 

3 dødsfald - 2 mænd og en hest

Hele 2 unge og talentfulde ryttere er omkommet i weekendens konkurrenceafviklinger foruden en hest. Det drejer sig om den tyske rytter Benjamin Winter, den canadiske rytter Jordon McDonald, samt den britiske militaryhest Liberal. Både Benjamin Winter og Liberal, deltog i Luhmülen Horse Trails i Tyskland.

 

Benjamin Winter

Den blot 25-årige Benjamin Winter, døde på terrænbanen, under afviklingen af Luhmülen Horse Trails, i Tyskland. Han lå på dette tidspunkt på en 12.plads i konkurrencen på sin første hest. Med sin anden hest Isop, fik han et rotationsstyrt på den 20. forhindring, et spring, som også havde voldt andre ryttere vanskeligheder. Han blev efterfølgende transporteret til Borberg hospitalet, men blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.

 

Winter var med på det tyske guldmedaljehold ved EM i 2006 for juniorer, og han havde også vundet to sølvmedaljer og en i bronze, ved mesterskaberne for youngriders. På seniorniveau havde han allerede høstet flere flotte internationale placeringer.

 

Billede

 

Den nu afdøde Benjamin Winter

 

Jordan McDonald

Den 30-årige canadiske rytter Jordan McDonals, døde på tilsvarende vis lørdag, under Nunney International Horse Trails, i Sommerset, i England. Født i British Columbia, Canada og permanent bosiddende med sin kone i Ontario, var han midlertidig bosat i Leicestershire i Storbritannien med sin kone Shandiss McDonald. Parret havde kun været gift et lille års tid, da styrtet, tog ægtemanden fra Shandiss.

 

Jordan McDonald red sin egen hest Only Me, en 7-årig vallak. Hesten kom ikke til skade.

 

Billede

 

Det unge par, Shandiss McDonald, med sin afdøde mand Jordan McDonald

 

Liberal

Endnu en tragedie ramte Luhmühlen stævnet I weekenden. Den britiske rytter Tom Crisp, mistede sin hest Liberal (Ryon d'anzex x Patti du riout), da den brød sammen tæt på en forhindring. Den franskavlede vallak havde startet konkurrencen i fin stil, men havde ikke følt helt rigtig efter 7. forhindring, og da den skulle til at forberede sig til et anspring, brød den sammen.

 

Der vil efterfølgende blive gennemført en obduktion af Liberal. Den 15-årige vallak, var ejet af David Corney.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider