Du kan her give din kommentar til nyheden:
Hannoveranerdage i Ringsted og Hedensted
Hannoveraner Avlsforeningen i Danmark byder igen velkommen til et brag af et arrangement den 21. juni 2013 hos Team Cabe i Ringsted på Sjælland og den 22. juni 2013 i Hedensted Rideklub i Jylland
Til arrangementet vil der være mulighed for at få ride-afprøvet 3-og 4-års H-brændte hopper med henblik på udnævnelse til Elitehopper samt afprøvning af ældre hopper, deltagelse i Stutenschau med henblik på 1a præmiering, som er en forudsætning for Elite-udnævnelsen, indkåring af ældre ikke-H brændte hopper samt følskue med udtagelse til auktionen i Verden.
Der er ligeledes observation af hopper til udtagelse til Herwardt van der Decken Schau, som afvikles i august samtidigt med VM for ungheste.
Allerede sidste år markerede dansk udvalgte heste sig ved både Herwardt van der Decken Schau og på auktionerne.
Alle hopper som skal indkåres kan rideprøves - der er således også mulighed for at ikke H-hopper kan tage rideprøven, blot kan disse ikke Elite-præmieres.
Feldprüfung er en afprøvning, der inkluderer løsspringning, samt en rideprøve med egen rytter og med fremmedrytter.
Der vil ligeledes være mulighed for udtagelse af føl til Eliteauktionen i Verden ultimo august.
Rideklasser for ungheste
I år gentages succes'en fra 2012 med at afvikle rideklasser for 3, 4, 5 og 6 års Hannoveranerheste.
Klasserne for 4 års afvikles i grupper af 3 med opråb (ca. LC3 niveau), for 5 og 6 års, i LA1 og MBO - der er 2 dommere - samt danske & tyske gangartsdommere. Der gives karakterer for gangarter, kapacitet, ridelighed og samlet indtryk.
Rideklasserne for 3- og 4-års vil blive afholdt som kvalifikation til Championatsfinalerne der afholdes under VM i Verden.
Som noget nyt bliver der i år også mulighed for at ældre hannoveranerheste kan ride et program efter eget ønske - dog skal programmet som minimum være på M-niveau på kandar. Det er en årsforanstaltning i Hannoveraner-regi, og ikke et kompetencegivende stævne under DRF. Det er imidlertid en god mulighed for at få vist skønne hannoveranere frem under sadel - noget som vi alle vil nyde at se.
Læs mere om arrangementet her
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

