Du kan her give din kommentar til nyheden:
Resultater fra weekendens egnethedstester
Der blev i weekenden afholdt egnethedstester i dressur i henholdsvis reg. 3 i Middelfart Rideklub samt reg. 2 på Thysbjerg Ridecenter
Det fortjent Sanne Henningsen, der tog sig af sejren i region 3 med meget velredne og smidige og velfungerende Dancer Khan e. Dancier/Midt-West Ibi-Light. Vallakken opnåede 9 i alle gangarter og kapacitet, samt 9,5 i ridelighed hvilket gav et samlet resultat på hele 9,1.
På andenpladsen fulgte den tidligere DV godkendte hingst Thuzack e. Blue Hors Zack/Heslegård's Platin redet af Blue Hors berider Maik Kohlschmidt. Netop det faktum at Thuzack har været godkendt som hingst skabte lidt forvirring omkring startberettigelse, da hingste med avlsgodkendelse på tilmeldingstidspunktet skal starte uden for konkurrence. Thuzack har dog ikke gået 35-dages materialprøve og er ikke på hingstelisten i år og starter derfor på lige fod med hopper og vallakker. Han viste sig ligeledes særdeles ridelig og blev fremvist i en stabil form, med en balanceret og funktionel trav (9,0) og galop (9,0) . Skridten er rentaktet, men kunne have større rummelighed (8,0). Både ridelighed og kapacitet blev tildelt flotte 9-taller og det samlede resultat blev 8,8.
Det blev til en delt tredjeplads for de to championatsfinalister Don Matcho-WI e. Don Schufro/Münchhausen redet af Michael Grønne Christensen og Cleopha's Kazmir e. Wilkens/Solos Carex redet af Steen S. Blicher begge med samlet 8,6.
Don Matcho-WI er en imposant vallak, der virkelig udstråler format og stor kvalitet, men som også er meget stor og nok først vil vise sit fulde potentiale med noget mere tid. Han viser især en særdeles god, smidig og rummelig galopmekanik.
Cleopha's Kazmir viser tre gode og rummelige gangarter og fin ridelighed.
Region 3's vandrepokal for bedste fynskopdrættede dressurhest gik til Ruth Knudsen for opdrættet af Nørregårds Shiva e. Don Romantic/Castro, der blev nr. 5 med samlet 8,5
Se samlet resultat fra region 3 her
Søndag kørte dommerholdet bestående af Birthe Lyder og Claus Hansen til region 2. Vinder blev altid velforberedte Joachim Thomsen med Aarø's Gandhi e. Don Romantic/Resident med bl.a. 9,5 i galop og ridelighed og samlet 9,1. Cathrine Dufour red Angels Envy US e. Blue Hors Develino/Landstreicher ind på andenpladsen med samlet 8,9, mens Simone Pedersen tog sig af tredjepladsen med Sarkozy e. Hofrat/Don Schufro
Se samlet resultat fra region 2 her

Cleopha's Kazmir og Steen S. Blicher placerede sig som nummer tre ved egnethedstesten i reg. 3
(Foto: JP-photo.dk)
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

