Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Sejr til Samba King i 6-års championatet


 

I 6-års championatet blev det til sejr for Samba King e. Sandro King/Lancet, der på bedste vis blev fremvist af Jim Rasmussen

 

 

Det har været en fornøjelse at følge Samba King fra sidelinjen fra championatskvalifikation til UVM udtagelsesstævne og UVM i Verden og nu til kulminationen med sejren i 6-års championatet. Samba King og Jims samarbejde har i den grad båret frugt og fremgangen fra gang til gang, over den relativt korte tid deres samarbejde har stået på, har været bemærkelsesværdig. I dag fremstod vallakken super lydig, fremvist i flot form i en imponerende travtur med flotte jordvindende øgninger og stort udtryk. Skridten er taktsikker og galopturen balanceret med sikre changementer. Sejren med samlet 8,84 var overbevisende og helt fortjent og høstede også klassens absolut største bifald.

 


Billede


Samba King og Jim Rasmussen (foto: JP-photo.dk)

 

Andenpladsen gik til Lorenzo e. Lord Loxley/Rubin Royal redet af Sanne Henningsen. Hesten blev fremvist i et lidt stort grundtempo, men er meget ekspressiv i sit udtryk og opnåede samlet 8,68

 


Billede


Lorenzo og Sanne Henningsen (foto: JP-photo.dk)

 

Tredjepladsen gik til Blue Hors Bentley e. Belissimo M/Weltmeyer redet af Maria Anita Andersen. Bentley var videre til finalen som vinder af kvalifikationen efter et super ridt med en smidig og afspændt hest. Desværre trykkede Bentley sig noget i den mere intense atmosfære i finalehallen og gik som følge heraf en noget forsigtig trav tur og fik flere kiks i galopturen. De sluttede med 8,58 samlet.

 


Billede


Blue Hors Bentley og Maria Anita Andersen (foto: JP-photo.dk)

 

Se samlet resultat her

 

På rideforbundet facebookside kan man læse de fleste af dommernes kommentarer til ridtene via linket her



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider