Du kan her give din kommentar til nyheden:
Avlshingsten Coulthard solgt
Den danskkårede holstenerhingst Coulthard DVH 899 meldes solgt til den danske landsholdsrytter Lars Bak Andersen.
Coulthard (Holst. e. Colman/Barnaul XX/Lagos avlet af Lothar Vöelz og opdrættet af Søren Bøgested) blev kåret i Dansk Varmblod i 2006 og i 2007 vandt han finalen i DSA championatet for 4-års springheste.
I 2008 kåredes Coulthard til fløjhingst i holdet for de springbetonede 5-års og ældre hingste og samme år placerede Søren Knudsen ham i finalen til VM på Zangersheide.
I 2010 debuterede hingsten 7 år gammel i S-klassen til hingstekåringen i Herning og opnåede en 5. plads.
Moderen til Coulthard er den fantastiske halvblodshoppe Ophelia XV som også bragte fløjhingsten i det springbetonede hold 2010, Heart-Throb BS (e. Heartbeat opdrættet af Søren Bøgested).
Jack Munch-Christiansen fra Stald Cajus meddeler at Lars Bak Andersen skal ride hingsten i fremtiden og at der desværre ikke findes frostsæd efter Coulthard hvorfor han ikke længere vil være til avlernes rådighed.
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

