Du kan her give din kommentar til nyheden:
Sønderjysk dominans i championat
I weekenden blev der afholdt championat for fjordheste. Det er første gang at man i fjordheste foreningen afholder championat. Der var 16 heste med i championatet, der blev både afviklet dressur og springchampionat.
Stald Kiel v. Annette og Gunnar Schmidt Kristensen der er beliggende i Sdr. Jylland viste klar dominans ved stævnet. I 4 års dressurchampionatet vandt Annette selv klassen med hesten Stald Kiels Lyst e.Mastrup Zola/Trossen.
I dressurchampionatet for de ældre heste var det Stald Kiels Galaxe e.Athos/Trossen der lagde sig i front. Hesten er avlet hos Stald Kiel, den er dog i dag ejet af Bent Todsen.
Andenpladsen i championatet blev indtaget af Athos redet af Victoria Møller. Athos ikke avlet hos Stald Kiel, men har været ejet af Annette siden den var helt lille. Annette har haft en storslået karriere med Athos, der også i den grad har sat sit præg på fjordhesteavlen. I dag er han ejet og redet af en lidt yngre rytter, men er dog stadig til avlsbenyttelse. Som prikken over i´et indtog Annette selv tredjepladsen med Stald Kiels Jargon e.Athos/Trossen.
Springchampionatet blev vundet af Camilla Mørch og Lyngholms Pallas e.Pikant Halsnæs/Greiing, men andenpladsen gik igen til Stald Kiel, med Stald Kiels Jargon denne gang dog redet af Søs Clausen.
Du kan se alle resultaterne her.
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

