Du kan her give din kommentar til nyheden:
Dansk Varmblod stadig på tredjepladsen hos WBFSH
FEI og WBFSH (World Breeding Federation for Sport Horses) har nu publiceret de endelige rangeringer af sportsheste avlsforbundene for perioden 1.oktober 2008 - 30.september 2009.
Det hollandske forbund KWPN indtager solidt førstepladsen i både dressur og spring. På andenpladsen i dressur er Hannoveraner Verband at finde, mens Dansk Varmblod igen i år kommer ind på en flot tredjeplads. I springning er Selle Francais at finde på andenpladsen, mens Holstener Verband snupper tredjepladsen. Dansk Varmblod er her at finde på en 10. plads.
I military topper Irish Sport Horse ranglisten, mens Hannoveraner Verband og Selle Francais følger efter på henholdsvis anden- og tredjepladsen.
Individuelt toppes ranglisten i dressur af KWPN-vallakken Parzival (e. Jazz/Ulft), der kan opleves på de internationale konkurrencebaner med sin rytter Adelinde Cornelissen. Den individuelle rangliste i springning toppes af KWPN-hingsten Hickstead (e. Hamlet/Ekstein).
På en individuel 6.plads i dressur findes den bedst placerede hest fra Dansk Varmblod, nemlig vallakken Mistral Højris (e. Michellino/Ibsen).
Kilde:WBFSH
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

