Du kan her give din kommentar til nyheden:
Carl Hester: en verdensrytter i aktion!
Det var en utroligt inspirerende oplevelse at se en absolut verdensrytter arbejde med de 5-årige heste i unghestechampionatet. Alting foregik helt roligt helt uden pres fra rytterens side og tydeligt at se hvorledes de ind imellem lidt spændte ungheste i langt de fleste tilfælde lynhurtigt faldt til ro under Carl Hesters følsomme hånd.
Hester prioriterede ikke at finde den mest spektakulære hest, men lagde derimod vægt på at hesten var letridelig med en naturlig løsgjorthed i kroppen og med evne til selvbæring - som også er de kvaliteter han selv vægter i en fremtidshest. En vægtning, der på interessant vis, også i flere tilfælde gav sig udslag i en ret divergerende vurdering i forhold til de point, der blev givet af gangartsdommerne i indledende runde. Det bliver her ret åbenlyst at det, der på paradoksal vis ofte honoreres i almindelige gangartsklasser, ikke nødvendigvis er det Grand Prix rytterne søger!
Hester ankom først igår aftes og havde derfor ikke haft mulighed for at se nogen af hestene under deres egen rytter. Dette gjorde ikke bedømmelsen mindre interessant, idet det nu 100 pct. blev en bedømmelse af hans fornemmelse af hesten direkte fra hesteryggen - uden at være influeret af et et forhåndsindtryk fra jorden.
Tre heste udnævnte Hester til at være heste som han umiddelbart mente kunne havde kvalitet til Grand Prix. Den første var Don Primo Unik e. Blue Hors Don Schufro/Primus AA som han belønnede med et rent 10-tal i ridelighed og 9,5 i kapacitet. Denne hest var blot placeret som nr. 22 i den indledende runde med 8,0 i skridt 8,0 i trav 7,0 i galop, 7,5 i ridelighed og 7,5 kapacitet!

Don Primo Unik (Foto: JP-foto.dk)
Den anden var Donna Devinia Holst e. "Uno" Don Diego/Loran. Heste følte sig rigtig godt tilpas på hoppen der virkede stærk i ryg og bagben. Eneste lille minus var at lidt tung forbindelse fortil. Hesten fik 8,5 i ridelighed og 9,5 i kapacitet

Donna Devinia Holst (Foto: JP-Foto.dk)
Den tredje hest var Florentina Hena e. Florencio/Solos Landtinus. Den super galoperende vallak opnåede 9 i både kapacitet og 9 ridelighed

Florentina Hena (Foto: JP-photo.dk)
Efter dette første heat fører Jakas Don Louvre e. Don Romantic/Lauries Crusador foreløbigt. Hester følte også stor kapacitet i vallakken, men forklarede at hesten endnu manglede lidt styrke til at holde sammen især på sin store galop. Jakas Don Louvre opnåede 8,0 i ridelighed og 9,5 i kapacitet.

Jakas Don Louvre (Foto: JP-Photo.dk)
Den kan kun anbefales at se en ridekunstner i aktion og følge Carl Hesters testridning af det andet heat i morgen i hal M fra kl. 8.30
Se dagens resultat her
Se foreløbigt samlet resultat her
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

