Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Trav, galop og kørsel

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Storløb blev i familien


Sejren til The Kicker i Dansk 2.000 Guineas blev råbt hjem af både træner Hanne Bechmann og medejer Jens Lauritzen - mente de selv. Men The Kicker behøvede ikke hjælp, for han fik det perfekte løb og kvitterede med sikker sejr foran Pro Hunter, der bliver trænet af Søren Jensen, bror til Hanne Bechmann.

Seaside Navigation Dansk 2.000 Guineas på Klampenborg Galopbane søndag eftermiddag udviklede sig til en kamp mellem søskendeparret Hanne Bechmann og Søren Jensen - eller rettere mellem deres heste.

Lillesøsters hest, The Kicker, vandt med jockey Lennart Hammer i sadlen foran Søren Jensens Pro Hunter, som blev redet af Per-Anders Gråberg. Men der var ingen sure miner af den grund, og Søren Jensen lykønskede straks Hanne Bechmann. Hun har sammen med sin mand, Jens Bechmann, opdrættet The Kicker, og de ejer selv halvdelen.

Hanne Bechmann fulgte løbet på balkonen foran presselogen, og hun gjorde i hvert fald sit til at heppe på The Kicker og Lennart Hammer.

»Pyha, det var dejligt det her,« sagde hun og hastede ned til vindercirklen for at mødes med medejer Jens Lauritzen, der har været hesteejer i mange år sammen med sin familie i Stald Shaker.

»Det er skønt at få en klassisk vinder. Det er jo derfor man prøver igen og igen som hesteejer. Og helt fantastisk, når man får så fin en hest som The Kicker, der både løber godt og er den rareste hest i stald,« smilede Jens Lauritzen, lidt hæs efter at have råbt så meget på sin hest.

Han og familien havde ikke planer om at fejre sejren, som gav 125.000 kroner på præmiekontoen samt en vinkøler i sølv.

»Det allervigtigste er, at vi tager i stalden og ser, hvordan The Kicker har det efter løbet. Så skal vi måske fejre,« fortalte Jens Lauritzen.

Af Hestesportens Medier


Billede

The Kicker i vindercirklen med træner Hanne Bechmann og medejer Jens Lauritzen. Foto: US Photo.


Billede

Lennart Hammer triumferer over sejren med The Kicker. Foto: US Photo.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider