Du kan her give din kommentar til nyheden:
Kørekonkurrence hvor alle kan være med
Sjællandske Sportskuske arrangerer på søndag Fejl-og-ud.
Det koster 50 kroner at starte, og kuskene kan starte så mange gange de vil, hvis dagen er lang nok.
Reglerne er simple, der køres en forhindringsbane på 25 porte, hvor de første 15 porte er vognbredde + 20 cm, og i 4-spand er det vognbredde + 30 cm. Derefter bliver portene smallere og smallere, og man bliver ved at køre, indtil der falder en bold ned. Der skal køres i trav eller galop, og der er ikke tilladt at tage volter mellem portene.
Som der står i overskriften kan alle være med, man møder bare op og betaler 50 kr. for hver gang man har lyst til at starte. Men der er risiko for at blive slået - sidste år vandt Peter Koux, den tidligere verdensmester fra 2007, ved at køre - 231 porte - læs to hundrede og en og tredive porte, det er mere end 10 gange så mange porte som køres til et landsstævne, tænk at kunne køre 10 forhindringskørsler uden fejl i træk. På andenpladsen kom Jesper Jacobsen med 187 porte, og tre blev Jørgen Høeg Andersen med 70 porte.
Da der ikke skal tilmeldes, er det endnu ikke til at vide, om man kan komme til at køre mod Peter Koux i år, men den regerede verdensmester Kristina Klindt står på startlisten for dressurCup, så mon ikke hun tager en tur på forhindringsbanen også.
Glinkowski DressurCup 2. afdeling
Sammen med "Fejl og ud" afvikles anden afdeling i den Sjællandske dressurCup. Der er tilmeldt 25 ekvipager, bl.a. verdensmesteren Kristina Klindt. Der skal køres program 7A, 6A og 8B, samt program 3. Blandt de startende er også de to rivaler, Lotte Støvlbæk og Lars Nielsen begge fra Slangerup og Omegns Køreforening. Nogle gange har man en fornemmelse af, at de kæmper mere mod hinanden, end den klasse de starter i, for de starter ikke i samme klasse.
Monika Køier Andersen, der lige er kommet hjem fra Tjekkiet, står også på startlisten. Hun bor på Juellund, hvor arrangementet afvikles.
I 2-spands klassen starter VM-deltager fra sidste år, Bjarne Thor Christensen.
I let klasse starter Gitte Nielsen med sin svære hest Archibald.
Der er i den grad lagt op til en spændende dag med forskellighed i både sport og hest/pony.
Adressen er Slimmingevej 28 - 30, 4100 Ringsted.
Dressuren starter kl. 09:30 og Fejl og ud kl. 10:30.

Gitte Nielsen
Foto: Jørgen Konge
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

