Du kan her give din kommentar til nyheden:
Den yngste er den bedste
På Hestesportens Galla i Nyborg i lørdags blev Oliver Wilson kåret som 'Årets komet' i dansk galopsport 2011.
»Det betyder utroligt meget for mig at få titlen som årets komet. Det giver mig mod til at kæmpe videre for min drøm: At komme helt til tops inden for skandinavisk galopsport og blive ligeså god som fx Kim Andersen,« sagde Oliver Wilson om titlen.
Lærling Oliver Wilson har virkelig slået igennem i en af de mest hårde sportsgrene, galopsporten, og også trænerne i Norge og Sverige har opdaget hans store talent. Den kun 16-årige rytter fra Kokkedal har i alt vundet 34 sejre i sæsonen og er derfor suveræn skandinavisk lærlingechampion. Nummer to på listen, Max W. Friberg fra Sverige, har i alt 23 sejre.
Gang på gang har han vundet tætte opløbskampe i kraft af sin styrke og talent, og især sidst på sæsonen viste han stor forståelse for den taktiske side af sporten.
Allerede i sin første sæson som jockeylærling har han vist en enestående professionel indstilling til sin metier, og han søger konstant udvikling og uddannelse, blandt andet gennem ophold i England, hvor han også har lært den farligste del af galopsporten, forhindringsløb.
Han regner dog ikke med at rejse udenlands i år, da der er brug for ham i stalden hos hans lærermester, Søren Jensen.
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

