Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Trav, galop og kørsel

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Dramatisk DM for hopper


Søndag eftermiddag blev DM for hopper afviklet på Royal Canin Arena (Fyns Væddeløbsbane) i Odense, og det blev med en dramatisk afgørelse!


På forhånd var der lagt op til en duel mellem Danmarks to bedste travhopper, 5-årige Nobodybeatsthebeat med Birger Jørgensen i sulkyen, og 6-årige Mathilde Trøjborg med Flemming Jensen ved linerne.

Fra start kørte Birger Jørgensen offensivt med Nobodybeatsthebeat, og kunne ind i første sving overtage spidsen.

Desværre endte det allerede kort efter start i galop for både Jubilee Class, Mystic Flame og Nanny Fine, og så var løbet ødelagt for deres vedkommende.


Foran i feltet blev de første 500 meter afviklet i høj fart, og første mellemtid lød på 10,6/500m.

Flemming Jensen sendte favoritten Mathilde Trøjborg i angreb ned ad første langside, og nåede frem til Nobodybeatsthebeat i føringen.

Umiddelbart så det ud til, at Mathilde Trøjborg forholdsvis enkelt skulle glide til spids, men her indtraf dramatikken så: på vej ned mod førerposistionen i indersporet strejfede Flemming Jensens sulky Nobodybeatsthebeats forben, og hoppederbyvinderen fra sidste år slog kortvarigt over i galop!

Hun fandt dog hurtigt tilbage i trav, og den første kilometer blev afviklet på 11,7.

Herefter var løbet udelukkende et opgør mellem de to tophopper. Ind på opløbet stod det dog hurtigt klart, at trods ihærdige angrebsforsøg, var Nobodybeatsthebeat chanceløs overfor en fantastisk gående Mathilde Trøjborg, der ganske let trak fra til sejr med et par længder.


Straks efter målpassage meddelte dommerkomitéen, at den ønskede at undersøge løbets afvikling nærmere, og efter en kort votering,besluttede man at diskvalificere Mathilde Trøjborg for grov trængning overfor Nobodybeatsthebeat.

Flemming Jensen måtte slukøret køre i stald, mens Birger Jørgensen med Nobodybeatsthebeat kunne vende tilbage til præmieoverrækkelse og sejrsinterview.

Der var 75.000 kr. i førstepræmie til Nobodybeatsthebeats ejer og træner, Peter Rudbeck, foruden ærespræmier, laurbærkrans og sejrsdækken.

Vindertiden blev 13,8a/2100m, ensbetydende med ny banerekord på Royal Canin Arena for 5-årige danskfødte hopper.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider