Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Årets Hingst er fra stald Cajus


Årets hingst er netop kåret i Herning, og valget i år faldt på den 12-årige Heartbeat e. Heartbreaker, Mf: G. Ramiro Z Holst.

Den 172 cm høje brune hingst er ejet af Jack og Kari Munch-Christiansen fra Stald Cajus, og redet af Torben Frandsen.

 

Jack og Karis første avlshingst Cajus, der lægger navn til stald Cajus, vandt i 2009 titlen som årets hingst, så det er ikke nyt for dem at stå i denne vindercirkel, men mon ikke glæden er lige stor selvom de har prøvet det før?


Heartbeat blev som 3-års kåret i Herning med karakteren 9 i 2004, og siden har han vist det ene fine resultat efter det andet. Ved siden af sin flotte springkarriere har han virket som avlshingst og er far til flere yderst lovende hingste, deriblandt sønnerne Heart-Ache og Heart-Throb der begge opnåede kåring i 2011 og desuden stadig befinder sig på Stald Cajus.

 

Billede

Heartbeat og Torben Frandsen. Foto:JP-Photo.dk

 

Heartbeat blev som sagt kåret i 2004, og har derfra vundet den ene prestigefyldte konkurrence efter den anden. I 2005 vandt han springningen i 30-dages testen på Vilhelmsborg med 910 point. I samme år vandt han desuden 4-års-springchampionatet ved Gjern Springderby samt DSA 4-års-springchampionat.

 

Også 2006 viste sig som et fantastisk år for Heartbeat og hans ejere da han blev den suveræne vinder af Unghestechampionatet med maksimum point 8 x 10. Han blev fløjhingst i det springbetonede 5-års-hold, og kåret med 3 10-taller.

Desuden blev han nummer 2 i Skandinavien Open i Falsterbo og nummer 6 ved VM for unheste i Zangersheide.

Heartbeat opnåede desuden en 5. plads i DSA springchampionat for 5-års heste.

 

I 2007 var Hearbeat tilbage som nummer et i DSA-springchampionatet for 6-års, og vandt i dette år sin første MA-springning.

2007 var også året hvor han blev far til årets springhingsteføl, Heart-Ache BS.

 

Heartbeat debuterede i 2008 i S-springning og opnåede her en flot 3. plads. Han fik desuden udtaget to sønner til Hingstekåring i Herning 2009, Cross My Heart og Aagaardens Heartland

 

I 2009 fortsatte Hearbeat med deltagelse i både S- og MA-springning og de to udtagne sønner; Cross My Heart og Aagaardens Heartland, opnåede begge kåring i Herning.

Cross My Heart bestod desuden materialeprøven med 851 point og blev hermed første færdigkårede hingst efter Heartbeat.

Ridemæssigt debuterede Heartbeat desuden i Grand Prix.

 

Billede

Heartbeat og Torben Frandsen. Foto: JP-Photo.dk

 

I 2010 får Heartbeats søn Cross My Heart tildelt opdrættermedalje i sølv og tildeles desuden Elvin Rasmussens vandrepokal for bedst opdrættede danske springhest.

To af Heartbeats sønner, Heart-Throb og Heart-Ache opnår kåring og og udtages desuden som præmiehingste. Heart-Throb bliver desuden fløjhingst for det springbetonede hold og både Heart-Throb og Heart-Ache består deres materialprøver med henholdsvis 802 og 845,5 point. Heart-Ache vinder med disse point årets materialeprøve.

 

2012 er året hvor Hearbeat viser at han er med blandt de ypperste og vinder Grandprix-klassen i Herning.

 

2013 viser også gode takter for Heartbeat, startende med titlen som Årets Hest i Herning. Det bliver spændende at følge denne hingst fremadrettet.

 

Klik herunder for at se videointerview med Jack og Kari.

Video

 

Se her video fra lørdagens gallashow, hvor Heartbeat gik i springklassen.


Vi på Heste-Nettet ønsker Heartbeat og hans ejere alt godt fremover, og håber naturligvis at denne dejlige avlshingst forbliver på toppen mange år endnu.

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider