Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Nordisk mesterskab i pløjning med heste


Trekantens Køre Selskab - TKS - er vært ved NM i pløjning med heste lørdag d. 22. september.

11 pløjere fra Jylland og Fyn, samt en enkelt der har kvalificeret sig fra Sjælland, Jan Blume, 2 fra Norge og 2 fra Sverige, deltager.

 

I NM deltager kun de 4 fra Norge og Sverige, samt to fra Danmark, Tage Schelde-Petersen og Jan Blume der har kvalificeret ved stævner i henholdsvis vest og øst Danmark. Men det er jo ikke sikkert at det er dem der vinder stævnet, en Lis Laumann fra Midtjysk Køreselskab kunne godt være et godt bud på den bedste ved stævnet. Hun har flere gange vundet både NM og DM og hun fortæller at hendes træning er gået rigtig godt her i sensommeren.

 

Pløjning med heste er en slag kulturhistorie og et stykke historie som vores velfærd bygger på. Hvis ikke danske landmænd havde været så gode til at pløje og dermed få et højt udbytte af deres jord, havde vi nok ikke været hvor vi er i dag. Mange tror, det bare handler om at pløje lige, det er en stor fejl. Det handler mest om at man får pløjet rigtig, at jorden bliver skåret over, og vendt så al ukrudt bliver kvalt. Det kontrollerer man ved, at man måler plovene og plovfurens brede, og her må furens brede ikke være bredere end ploven. Der må heller ikke stikke grønt eller andre dele af planter over jorden, den skal være helt sort. Så må den også gerne være lige, for det er pænt at se på. Og en landmand skal jo se på den pløjede jord hele efteråret og foråret.

 

Det tekniske aspekt er ens, uanset om det er en hest eller en traktor der trækker ploven. I hestepløjningen er der et andet aspekt, samarbejdet mellem heste, eller ponyer, og pløjer. Det kræver selvfølgelig træningen og det gør hestefolkene. Lige så snart høsten er væk fra markerne, begynder de træningen. Hestene glemmer ikke det de har lært over en sommer eller vinter, men der kan godt skulle finjusteres lidt. Det er selvfølgelig meget nemmere at pløje med et par erfarne heste, og den fordel har Tage Schelde-Petersen. Hans søn har i øvrigt før vundet både VM, NM og DM med de samme Fjordheste, som er 26 år. Gad vide om det ikke er stævnets ældste pløjeekvipage, for Niels Schelde-Petersen er 80 år. En af de yngste deltagere er Birgit C. Hansen på 23 år, der kommer fra Fyns Køre Selskab.

 

Et hold dommere og målere går og kontrollerer furerne og bedømmer pløjningen samt forspændingen og håndtering af hestene.

 

En pløjer har et helt speciel måde at håndtere sine trækdyr på, halve parader er bestemt en del, men stemmen og små, næsten usynlige vink er også en del af den kommunikation, der foregår mellem pløjer og hest eller pony. Det er som om hestene, i hvert fald ved den dygtige ekvipage, kan læse kuskens vilje. Hvornår kusken vil måle, justere ploven og vil havde dem til at trække. Og når der skal vendes, ved den ene hest godt, at den skal ned i furen og standser selv for at afvente kusken startsignal til at skulle trække ploven ned i den anden ende. Hvis man har sans for at se og læse de detaljer, er det en oplevelse at overvære en pløjekonkurrence.

 

En af dem der ved noget om heste og hvordan man håndterer heste, er Borgmester Egon Fræhr, der tidligere har været ansat på Videncentret om heste. Han skal åbne stævnet kl. 08:30 lørdag den 22. september på adressen Husmandsvej 2, 6621 Gesten. Stævnet ventes afsluttet med præmieoverrækkelse kl. 17:00.


Billede

Arkivfoto: Jørgen Konge



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider