Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Caroline Cecilie Nielsen nr. 13 i küren ved PL


Mandag red den danske grad II-ekvipage i paradressur, Caroline Cecilie Nielsen og Leon, kür-klassen ved PL i London, og her blev det til en flot 13. plads til makkerparret.

 

Flot 13. plads til Caroline og Leon
Mandag kl. 11.52 skulle Caroline Cecilie Nielsen (grad II) og Leon i ilden for sidste gang ved PL. Ekvipagen leverede et fint kür-program i Greenwich Park, hvor det blev til et resultat på 64,850 % og en 13. plads. Guldmedaljen i kür for grad II gik til Natasha Baker fra England på Cabral med 82,800 %, mens tyske Britta Napel på Aquilina fik sølv med 77,400 %. Bronzemedaljen gik til Angelika Trabert fra Tyskland på Ariva-Avanti med 76,150 %.

 

Lidt baggrund
Ved PL i 2008 i Hong Kong vandt Caroline Cecilie Nielsen med Rostorn's Hatim-Tinn en flot bronzemedalje, mens Annika Lykke Dalskov sikrede sig både individuelt sølv og bronze på Alfarvad April Z.

Ved PL i London konkurrerer 78 ryttere og 77 heste (2 ryttere rider samme hest) over seks dage fra torsdag den 30. august til tirsdag den 4. september. Rytterne er inddelt i fem grader fra sværeste til letteste handicap (Ia, Ib, II, III og IV) og skal kæmpe om dommernes gunst i både holdmesterskab, individuelle mesterskaber og kür. Der deltager ryttere fra 27 nationer. Yngste rytter er 16-årige Gemma Rose Jen Foo fra Singapore og ældste rytter er 60 år, hedder Eleonore Elstone og kommer fra Canada.

Det er femte gang paradressur er på programmet, siden disciplinen kom med ved PL i 1996. Storbritannien har en stærk paradressur tradition og har vundet mange medaljer, hvorfor forventningerne om medaljer på hjemmebane er stor. Storbritanniens Lee Pearson har vundet ikke mindre end 9 medaljer, alle af guld. Han har vundet både individuelt og holdmesterskab samt kür i henholdsvis 2000, 2004 og 2008.

De Paralympiske Lege kan følges på DR1 og DR HD. Se program på DR's hjemmeside.

 

Kilde: DRF


Billede

Caroline Cecilie Nielsen (arkivfoto: JP-Photo)


 

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider