Du kan her give din kommentar til nyheden:
Europamesterskaberne for Fjordheste i Tyskland
Fjordhesten Danmark sender over 30 ekvipager til EM, der foregår fra den 3. - 5. august 2012 i Krumke, en forstad til Osterburg i Sachsen-Anhalt. Det er ca. 170 km øst og lidt syd for Hamburg.
Det er et rigtig stærkt hold danskerne stiller med, alle guldmedaljevinderne fra DM for fjordheste i Kristi Himmelfarts ferien på Birken er med.
Dressur-junior Jacob Grimbühler med Golf Gudenå, i senior den mange gange Danmarksmester og Europamester Annette S. Kristensen med Mastrup Zola, og i springning er det i junior Nina Bang med Karina, og senior Zenia Jørgensen med Apollo.
Nok så interessant er det, at der i forbindelse med DM på Birken var en klasse, hvor man red dressur-EM-program. Den blev vundet af Lenette Høj Jensen på Regina med 71,84 %. nr. 2 blev Dorte Thrige Plauborg på Håkon med 71,31 % og nr. 3 blev Karina Blaabjerg på Bounty med 70,78 % og lige derefter Annette Schmidt Kristensen men med Stald Kiels Jargon med 70,52%, den hest vælger hun at køre med til EM og ridningen kommer til at foregå på den hest, hun blev Danmarksmester på. Det bliver interessant at se, hvordan de klarer sig i Tyskland i forhold til stævnet på Birken.
Dorte Thrige Plauborg rider også efter at få solgt sin Fjordhest i Tyskland, der er til salg på en international hjemme side til 70.000 kr.
I springklasserne er en Pia Berg Steffensen bestemt også interessant, da hun vandt sølv på Birken med Lyngholms Pallas, som hun også stiller med i Tyskland. Hun har også vundet nordisk mesterskab. Pia stiller også op i Allround Test.
Der er deltagere fra Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Danmark i alt 88 deltagere. Når man kigger ned over hestene kan man se, at mange ryttere fra Tyskland rider på danske heste.

Jacob Grimbühler fra DM, hvor han vandt guld for junior i dressur.
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

