Du kan her give din kommentar til nyheden:
Vejle Rideklub klar til 5. kvalifikation af DRF Dressur Cup
I weekenden slår Vejle Rideklub dørene op til 5. afdeling af DRF Dressur Cup, der afvikles ved klubbens distriktsstævne. Der er 33 ekvipager tilmeldt klassen, og der trækkes lod om startrækkefølgen fredag aften. Cup'en er en Danmarksturnering i dressur for klubhold, der afvikles over seks kvalifikationsrunder og en finale.
DRF Dressur Cup
Kvalifikationsrunderne i DRF Dressur Cup fordeles således, at der afholdes to runder på Sjælland, en på Fyn og tre i Jylland. Kvalifikationsklasserne rides i LA2-A, mens i finalen, der afvikles over to dage, rider to ryttere 1. dag LA2-A, og 2. dag rider de sidste to ryttere LA5.
DRF Dressur Cup er åben for heste og/eller ryttere, der indenfor kvalifikationsperioden ikke har startet højere end sværhedsgrad 3 til A-, B- eller C-stævner. Selv om hesten eller rytteren ændrer status i løbet af turneringen, er det status på anmeldelsestidspunktet, der afgør ekvipagens startberettigelse. Heste og ryttere kan kun starte for én klub under hele turneringen. Ponyer kan ikke tilmeldes turneringen.
Datoer for DRF Dressur Cup 2012
· 4. - 6. maj Hjørring Rideklub, D14
· 2. - 3. juni HornsHerred Rideklub, D2
· 15. - 17. juni Skive Rideklub, D11
· 23. - 24. juni Næstved Sportsrideklub, D5
· 29. juni - 1. juli Vejle Rideklub, D10
· 22. - 23. september Skovly Rideklub, D7
· 27. - 28. oktober Fyns Rideklub, D7 - finale
Kilde: DRF

(Arkivfoto: JP-Photo)
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

