Du kan her give din kommentar til nyheden:
Danmark får en ekstra ekvipage til OL
Danmark får udover et dressurlandshold en individuel ekvipage med til OL, hvilket betyder, at fire danskere skal ride for medaljer på den olympiske dressurbane. Landsholdet består fortsat af tre ekvipager, men en individuel ekvipage får også chancen for at ride for metal til Danmark. Årsagen til udvidelsen af den olympiske dressurtrup er, at flere andre nationer ikke har kunnet stille de individuelle ekvipager, de var berettiget til.
4. rytter til OL
Det er nu bekræftet, at fire ekvipager skal ride for Danmark ved OL i London. Tre ekvipager vil udgøre landsholdet, mens en fjerde får muligheden for at ride individuelt. Hvilke fire ekvipager, der skal til London, afgøres 6. juli efter holdkonkurrencen ved CHIO-stævnet i Aachen. Tre ekvipager i den danske bruttotrup har denne weekend sidste chance for at overbevise landstræner Rudolf Zeilinger om, at netop de hører hjemme på OL-holdet. Fire andre ekvipager rider deres chance i Aachen, hvorefter landstræneren udtager de tre landsholdsekvipager samt den individuelle, der skal til London for at ride for OL-medaljer til Danmark.
Landshold: Rotterdam
· Lisbet Seierskilde/Jonstrupgaardens Raneur
· Lone Jørgensen/FBW De Vito
· Anne van Olst/Exquis Taikoen
Landshold: Aachen
· Nathalie zu Sayn-Wittgenstein/Digby
· Anna Kasprzak/Donnperignon
· Sidsel Johansen/Schiento
· Anne van Olst/Exquis Clearwater
Stærke takter op til OL
De danske dressurryttere har været særdeles stærkt ridende her godt to måneder før OL., hvilket tegner godt for forsvaret af bronzemedaljen fra OL 2008. OL i London varer fra den 27. juli - 12. august, og dressuren afvikles fra den 2. - 9. august.
Det danske dressurlandshold og talentarbejdet i dressur er sponsoreret af First Horse Hesteforsikring.
Kilde: DRF

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein/Digby (arkivfoto: JP-Photo)
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

