Du kan her give din kommentar til nyheden:
Vallø Sportsrideklub nye DRF-mestre i dressur for hold
Det blev holdet fra Vallø Sportsrideklub, der sejrede i DRF-mesterskabet i dressur for hold på hest, der blev afviklet i Bernstorffsparken i weekenden. Rideklubben Vestsjælland fik sølv, mens Sportsrideklubbens hold 1 fik bronze på hjemmebanen. Mesterholdet bestod af Joachim Thomsen, Rune Willum, Maria Falkner Hansen og Cathrine Dufour.
DRF-mesterskabet i holddressur på hest
Hvert hold skal bestå af 3 ryttere på 3 heste eller 4 ryttere på 4 heste, og minimum 1 og maksimalt 2 ryttere på holdet skal være junior eller ungrytter. Der rides i forskellige sværhedsgrader, hvor første ekvipage rider LA5-A, anden ekvipage rider MB1-A (bortfalder ved hold på 3 ekvipager), tredje ekvipage rider MB2-A og fjerde ekvipage rider Prix St. Georges. Mesterskabet afvikles over tre dage, og hver ekvipage rider to gange. De seks bedste hold rider finale søndag.
Se hele reglementet for mesterskabet i Dressurreglementet på side 39 - 40.
Kilde: DRF

Joachim Thomsen (Arkivfoto: JP-Photo)
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

