Du kan her give din kommentar til nyheden:
Jens Høgh hædret på Birken – DM for Fjordheste
Jens Høgh blev i dag udnævnt til æresmedlem af Fjordhesten Danmark af foreningens formand Flemming Strange-Hansen på Birke.
Det var en rørt Jens Høgh der blev kaldt ned i ridehallen, hvor han har stået i over 30 år som ridelære, for at blive udnævnt til æresmedlem i Fjordhesten Danmark. Det er hans kærlighed til Fjordhesten, hans dygtighed som avler og ikke mindst han evne til at formidle Fjordhestens værdi, der har gjort ham fortjent til den ære. Formanden fortalte at adresserne for avler af Fjordheste peger i retning af Birken for rigtig manges vedkommen og det helt sikkert skyldes Jens Høghs virke.
Der blev klappet igennem da Jens fik overrakt et diplom for æren. Jens Høgh takkede, hvor han fortalt at da han og hans daværende kone startede Birken for 32 år siden grinede ret mange af dem. At starte en rideskole op, kun med Fjordheste, var ikke verdens bedste idé, men første dag fik de 48 elever, og i dag er der 350 aktive ryttere på Birken. Og der bruges stadig kun Fjordheste i rideskolen. Den ældste er 24 år og har ikke haft en sygedag. Som Jens sagde, hvis alle red på Fjordheste, ville mange dyrlæger blive arbejdsløse.
Der er i disse dage stort Fjordhestestævne på Birken med DM for fjordheste, og Jens fortalte hvor glad han er for at følge de dygtige ryttere der rider i dag. Og han har en pointe. Flere har fået over 70 %., bedømt af dommere under Dansk Ride Forbund.
Fjordhestesporten har en konkurrence hvor hesten skal gå en ridedressur, en springklasse, køre et dressurprogram og en forhindringsbane. Der må gerne være flere piloter, men ud af de 7 der stiller op i år klarede de 5 alle konkurrencerne.
I dag har det været ridningen, dressur og spring. Klassen føres af Siw Graves på Birkens Ofelia. Dressuren, en LB3, vandt hun overbevisende med 68,21 %, springningen ved at ride to nulrunder, en hovedspringning og en omspringning. Det gjorde Maria Skovsgaard på Lutor Bjelland også, men Siw vandt på tiden i omspringningen. I morgen køres der dressur og på søndag forhindringskørsel.
Skule man have lyst til at komme og deltage i festlighederne er Birkens adresse er Herredsvej 3, 8832 Skals.

Jens Høgh. Foto: Jørgen Konge
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

