Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Lars Pedersen ny elite- og talentchef i springning


Dansk Ride Forbund har pr. 1. marts ansat Lars Pedersen som elite- og talentchef i springning. Her får han ansvaret for blandt andet at udarbejde og implementere strategi og handlingsplaner for den danske springsport.

Generelt om stilingen
Lars Pedersen får som elite- og talentchef i springning ansvaret for både at udarbejde og implementere strategi- og handlingsplaner for både elite- og talentområdet. Det bliver også elite- og talentchefens job at ansætte og have den daglige ledelse af landstrænere for seniorer, junior/ungrytter/children og pony, samt fastlægge og tilrettelægge træning, stævneplaner osv. i samarbejde med landstrænerne. Han bliver endvidere ansvarlig for udtagelsen af ekvipager til mesterskaber og internationale stævner i samarbejde med landstrænerne. Derudover skal han også være Chef d'equipe for seniorlandsholdet ved Nations Cup stævner og øvrige udvalgte CSIO-stævner.

Faglig indsigt i springsporten
Lars Pedersen driver i dag sin egen virksomhed i Vejle 'LP Springheste', som beskæftiger sig med uddannelse af heste og ryttere samt salg af springheste. Inden Lars Pedersen blev selvstændig, var han ansat i otte år som daglig leder på Stutteri Ask. Derudover har han tidligere blandt andet været ansat som springrytter hos både Gerd Müller og Hugo Simon.

På det sportslige plan har Lars Pedersen også stor erfaring, da han har deltaget ved EM både som junior og senior for det danske landshold samt deltaget i over 20 nationscup og været placeret heri.

"Jeg glæder mig til at komme i gang med opgaven. Som springrytter og med den erfaring jeg har på internationalt plan, så ser jeg frem til at kunne komme med nytænkning af springsporten både på talent- og på elitesiden. Med EM i Herning næste år, som det næste store mål, så er der her en unik chance for at løfte dansk springsport til et nyt og højere niveau" fortæller Lars Pedersen.

"Der er ingen tvivl om, at vi med ansættelsen af Lars Pedersen får tilført den sportsfaglighed og kvalitet som dansk springsport har behov for. Vi ser frem mod det nye samarbejde og glæder os til Lars tiltræder sit nye job" udtaler generalsekretær Jens-Erik Majlund.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider