Du kan her give din kommentar til nyheden:
Svenske Cecilia Dorselius er Årets Comet 2011
Den svenske Grand Prix-dressurrytter Cecilia Dorselius blev tildelt titlen Årets Comet, som tilfalder den mest succesfulde "upcoming" rytter.
32-årige Cecilia Andrén Dorselius og Westfaler-vallakken Lennox e. Laurentianer/Florestan debuterede i Grand Prix sommeren 2010.
2011 indledes med to sejre i nationale Grand Prix-klasser i henholdsvis Åstorp og Lidköping.
I april 2011 debuterede ekvipagen i internationale sammenhænge i Polen. Debuten var yderst vellykket med sejr i Intermediaire II samt to andenpladser i Grand Prix og Grand Prix Kür.
I løbet af foråret blev det til placeringer i Grand Prix både i København og i Wiesbaden, hvilket udløste en plads på det svenske landshold ved Europamesterskaberne i Rotterdam. Det svenske hold klarede sig forrygende og endte på en fjerdeplads og blev dermed kvalificeret til OL i London 2012.
Cecilia Dorselius er i sandhed historien om en komet-karriere.
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

