Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

2 x 25 års jubilæum og nyt hestehospital


Fredag den 17. juni holdes der åbent hus på Faxe Dyrehospital fra 13.00 til 17.30.

Anledningen er intet mindre end to gange 25 års jubilæum og indvielse af nyt hestehospital.


De to jubilæer der fejres er henholdsvis dyrlæge Ken Lindeblad og hospitalets egen 25 års fødselsdag.


Faxe Dyrehospital 25 år

De tre dyrlæger, som for 25 år siden valgte at samarbejde, var banebrydende i en tid, hvor stort set alle dyrlæger kørte for sig selv. De startede op i en lille bygning på en mark nær Faxe, hvilket blev basen for Faxe Dyrehospital.

Siden starten for 25 år siden har Faxe Dyrehospital udvidet flere gange, og Vordingborg Dyrehospital er ligeledes blevet en del af Faxe Dyrehospital.

Det nye hestehospital er en udvidelse på knap 2000 m2. Den byder bl.a. på ridehal, to indendørs mønstringsbaner, indendørs hård longebane på gummiunderlag, en ny stald, operationsafsnit med både kaste- og opvågningsboks, separat røntgenrum, smedje og kiropraktikrum. Der er flere undersøgelsesrum og endelig et hyggeligt venterum med udsigt over ridebane, mønstringsbaner og rotunde. Man glæder sig meget til at byde klienter og patienter velkomne i de nye faciliteter og håber på et fortsat godt samarbejde.


Åbent hus

Til arrangementet bydes der på vådt og tørt i løbet af dagen, socialt samvær og rundvisning samt forskellige arrangementer med både heste og hunde.

Både heste- og smådyrsklienter, heste- og smådyrskollegaer, leverandører og forretningsforbindelser er velkomne.


Dagen byder bl.a. på:
Fagligt indslag om kiropraktik (i stalden)
New Forest pony opvisning (i ridehallen)
Schweiss hunden går blodspor (udendørs)
"Uddannelse af den unge dressurhest" (i ridehallen)
"Uddannelse af dressurhesten" (i ridehallen)
Westernridningopvisning (i ridehallen)
Fagligt indslag om hoppens reproduktion (i hesteklinikken)
Opvisning med servicehunde (i ridehallen)
Fagligt indslag om tandbehandling på hest (i hesteklinikken)
Fagligt indslag om træning af hunden i "water walker" (i smådyrsklinikken)
Det endelige program for dagen bliver offentliggjort her på hjemmesiden i løbet af uge 23. Klik her.

PS. HUSK tilmelding: 5671 5009 eller fd@faxedyrehospital.dk



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider