Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Portugisisk besøg på Vilhelmsborg


Vilhelmsborg er den 31. maj-1.juni vært for et kursus/clinic med den portugisiske stjernerytter Cèsar Lerias.


Èn af de helt store stjerner fra DVs gallashow i Herning har igen meldt sin ankomst i Danmark, og denne gang for at undervise og formidle sin store viden videre til interesserede danske ryttere. De af os, der overværede showet i Herning, er slet ikke i tvivl om, at Sanne Salomonsens træner, portugisiske Cèsar Lerias har en hel speciel forståelse for og kommunikation med heste.


Heste-Nettet mødte César Lerias og Sanne Salomonsen i Herning se interviewet her:

Video

Video: EH-Media.dk


Den portugisiske måde at ride på.

I Portugal findes flere forskellige former for ridning: 1. Ridning som konkurrencesport i de forskellige FEI discipliner. Denne ridning adskiller sig ikke fra ridningen i andre europæiske lande.

2. Working Equitation - en ny form for konkurrence, der hovedsageligt udøves i den sydlige del af Europa og i Storbritannien. På højeste niveau i denne disciplin rides med bare én hånd på tøjlerne. Fuld kontrol af hastighed, vendbarhed, og lydighed for små hjælpere er hovedmålet. Denne form for ridning kan med en vis forenkling beskrives som en kombination af dressur- og westernridning.

3. Tyrefægtning. Denne ridning praktiseres af de portugisiske tyrefægtere. Det skal understreges, at portugisisk tyrefægtning er meget forskellig fra den spanske. I Portugal udføres det meste af kampen mod tyren af rytter og hest, og her er igen hastigheden, vendbarheden, og hestens balance, smidighed og mod vigtige elementer.

4. Traditionel, gammeldags ridning, meget lig de spanske Doma vaqueras, eller den iberiske cowboy ridning. Denne ridning er også en gammel form for dressur, hvor der trænes øvelser som spansk skridt, spansk trav, piaffe og passage. Samling, bæring, balance og lydighed er de vigtigste elementer. Ridningen udføres med en meget let kontakt på tøjlen, og med megen brug af rytterens vægt som hjælpemiddel. Et eksempel på dette er ridningen med en lang stang, en såkaldt garocha (spansk) eller pampilho (portugisisk).


Naturligvis er al portugisisk ridning i dag påvirket af arven efter den berømte, portugisiske mester, Nuno Oliveira. Han var vel nok en af de allerdygtigste og mest vidende ryttere/undervisere i det 20. århundrede. César Lerias er som træner og rytter inspireret af denne store mester, og hans ridefilosofi har elementer fra både den traditionelle, portugisiske ridning, fra tyrefægtningen og fra Working Equitation. Hans tilgang til ridningen er baseret på hestens individuelle personlighed og fysik, med målet at bevare hestens egen psyke, dens naturlige gangarter, og i dens egen balance.


Når César taler om rideundervisning, taler han i modsætning til den traditionelle tyske/nordeuropæiske metode, der hovedsagelig beskæftiger sig med uddannelse af hesten, om tre forskellige ting, nemlig:


1. Måden at ride hesten på.
2. Måden at uddanne hesten på.
3. Måden at opdrage rytteren på.


I modsætning til den traditionelle, tyske/nordeuropæiske ridemetode, hvor hesten hele tiden kontrolleres af rytteren og konstant skal arbejde imellem hånd og ben, gives her ingen støtte, når hesten udfører, hvad der forventes - Hesten er med andre ord "fri under ansvar". Konkrete eksempler på forskelle imellem den traditionelle metode og Césars metode er: Konstant kontakt på biddet/Kun en lejlighedsvis og meget blød kontakt med hestens mund. Støtten bevarer hestens bevægelser/ Støtten bruges kun til at ændre hestens bevægelser. Rytteren indvirker ved hjælp af en kombination af hjælperne/ Kun én hjælper ad gangen. Begge ben eller begge tøjler anvendes/ Kun ét ben eller én tøjle bruges. Ben og tøjler anvendes på samme tid/Ben uden hånd, og hånd uden ben)
Rytteren udfører bevægelserne/Hesten udfører bevægelserne. Rytteren forsøger at sætte bagbenene af hesten ind under denne ved at anholde i tøjlerne og samtidig presse med sæde og underschenkler/Rytteren giver hesten opgaver og øvelser, der gør, at hesten af sig selv er nødt til at samle sig.


César vil efter et par dages ophold på Sjælland være på Vilhelmsborg i dagene tirsdag d. 31/5 og onsdag d. 1/6, begge dage i tidsrummet fra ca. 10.00 -18.00.

Èn enkelt lektion hos César varer ca. 45-60 minutter og koster 600,- kr. pr. ekvipage, og ønsker man undervisning begge dage tilbydes dette med rabat for i alt 1.000,- kr. Undervisningen foregår på engelsk.


Vilhelmsborg tilbyder opstaldning af hesten for 400,- kr pr. overnatning på halm (500,- på spåner), ligesom der kan tilbydes overnatning til de deltagende ryttere på vores værelser.


Prisen er for et enkeltværelse 475,- kr. og for et dobbeltværelse 600,- kr. inklusive sengelinned og håndklæder (uden forplejning, men med køkkenadgang).


Hvis tilslutningen til dagene er god og interessen blandt deltagerne til stede, arrangeres også fællesspisning og socialt samvær tirsdag aften.


For yderligere information og tilmelding, kontakt Jens Kronborg på Vilhelmsborgs kontor på e-mail adressen: jk@vilhelmsborg.dk eller på tlf. 86 93 72 45.

Tilmelding snarest efter princippetførst til mølle.



Kilde: Pressemeddelse



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider