Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Fin start på det store DM-stævne


Schou & Skouboe er klar til at tage imod både ryttere, heste og publikum.


Så er der taget hul på det store DM-stævne hos Schou & Skouboe på Tågerup ved Sommersted. Mens det fortsat myldrede ind med hestelastbiler og trailere blev de første to klasser afviklet - en LA2** og en MB2**. Det var store klasser med henholdsvis 53 og 97 ryttere, men de blev afviklet i rask tempo, hvor der hele tiden var tre ryttere klar. En afsidning og eller diskvalifikation for to refuseringer kunne ikke bringe slinger i valsen.
LA-klassen blev vundet af Camilla Enemark på Umani med Søren Hedegaard på Capriole F. og Kim Knudsen på Indians Columbine M. på anden og tredjepladsen.
MB-klassen blev vundet af Kim Knudsen med Lucky Love M. På andenpladsen kom Tina Lund på Amaretto. Nr. tre blev Rikke Haastrup Pedersen på Coqueluche. En af stævnets værter, Andreas Schou, blev nr. fire på Wish.


Teltstalde
En hel by er bygget op af teltstalde til de omkring 230 heste, og der er også tænkt på både ryttere og publikum i form af en cafeteriatelt, pølsegrill og masser af boder med rideudstyr og andre spændende ting.
Der var ikke så megen varme i luften, men tørvejr og masser af muligheder for at komme i læ.
Stævnet fortsætter i dag torsdag med fire klasser, bl.a. første runde for Ungrytter (U21).
Fredag gælder det de første runder for Children (ryttere op til 14 år) og Senior. Lørdag er der første runde for junior (U18) og finale for U21. Der er en MA-klasse og speed-derby.
Endelig er søndag finaledag for Children, U18 og så sluttes med DM for senior.


Kilde: Pressemeddelelse



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider