Du kan her give din kommentar til nyheden:
Rekord i Bernstorffsparken
First Horse Grand Prix slår alle rekorder med det højeste antal deltagende lande og et stjernefelt med flere VM-vindere
Hele 17 nationer er nu tilmeldt CSIO, hvilket er rekord for deltagende lande i Bernstorffsparken.
- "Interessen for deltagelse i First Horse Grand Prix har været helt ekstraordinær", fortæller fortæller stævnets show director Niels-Ulrich Pedersen og fortsætter: -"både Frankrig og England har desuden også ønsket at deltage, men vi har desværre ikke plads i tidsplanen til flere nationer".
På spørgsmålet om hvorfor der i år netop har været så stor en interesse for at ride i Bernstorffsparken er svaret: - "First Horse Grand Prix er et 4-stjernet stævne og kvalificerer til både EM, VM og OL samt diverse mesterskaber for ungryttere, desuden er både Schweiz, Italien og Spanien rykket ned fra Superligaen og ønsker naturligvis at kæmpe for at vende retur hurtigst muligt".
Årets rytterfelt bliver dermed helt unikt, og man kan glæde sig til at opleve hele to tidligere verdensmestre, nemlig Rodrigo Pessoa og Dermott Lennon fra Irland.
Endnu flere prominente titelvindere kan desuden tilføjes, da også den tyske holdvinder fra VM i Kentucky Jane Frederike Meyer er blandt navnene på listen, ligesom OL-sølvvinder Rolf-Göran Bengtsson og naturligvis WEG-sølvvinderen Abdullah Al Sharbatly.
Allerede nu er der tilmeldt 10 af verdens bedste springryttere top 100 på verdensranglisten.
Følg nyhederne om stævnet på www.firsthorsegrandprix.dk.
Husk at der er omdelt rabatkuponer i rideklubber og udstyrsbutikker, som giver halv pris på entrebilletten til torsdag den 19. maj, dagen hvor startskuddet går til First Horse Grand Prix.
Kilde: Pressemeddelelse
Nyhederne om stævnet kan naturligvis også følges her på Heste-Nettet.
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

