Der tælles skridt for at måle afstande, der diskuteres, debateres og besluttes hvordan banen skal rides, rytterne til Copenhagen Horse Show går banen igennem inden dagens første ridt. Et væld af flotte farvestrålende spring er sat op på græsbanen i noget der for udefrakommende kan ligne et stort virvar - det er dog langt fra tilfældigt, hvor springene er placeret. Bag enhver springbane finder man en nøjsom banebygger. Heste-Nettet har fået en snak med Brian Jul Hansen og Erling Simonsen, der begge er banebyggere.

"Det tynde øl" endte som banebygger

Erling fortæller lidt om, hvordan han blev banebygger. Det hele startede med, at hans børn gerne ville gå til ridning, hvilket var til stor glæde for hans kone, der selv rider. Det greb hurtigt om sig, og når vi skulle ud til stævner var jeg i starten bare med som "det tynde øl", griner Erling. Det blev så til, at når der var stævner på rideklubben, hvor familien havde deres gang, var Erling en af dem, der hjalp til på springbanen, og sådan startede den store interesse for banebygning, og nu sidder jeg så her i dag!

Erfaring og rutine

Både Erling og Brian er tydeligt passionerede omkring deres banebygning, og som Brian udtaler, så handler det om at være klog nok til at kunnne gøre det, og dum nok til at bruge tiden på det. Som banebygger er man nemlig afsted mange weekender om året. Det kræver et stort offer både fra ens familie og af en selv. Derudover kræver det, at man har en fleksibel arbejdsplads til hverdag, da store stævner tit starter torsdag/fredag, hvilket kræver at man kan holde fri fra sit arbejde for at tage afsted og bygge bane. Både Erling og Brian er meget enige om, at jo flere baner man bygger, jo større rutine og erfaring opnår man.

Mere end blot papirarbejde

Når man bygger en bane, er der utroligt mange ting, der skal tages hensyn til. Erling og Brian fortæller, at det første man gør er at finde ud af, hvad det er for en type bane. Sandbaner er ofte meget plane, hvor en græsbane kan have hældninger. Så begynder planlægningen af banen, det kræver at man kan visionere ret godt, fordi man starter med et stykke papir, hvor alt selvfølgelig er mindre end i virkligheden. Erling og Brian har selv investeret i et program til computere, hvor man kan tegne baner, det gør det meget nemmere at lave baneskitsen. Det er dog langt fra unormalt, at der skal ændres på nogle ting, når man står ude på selve banen og skal have den bygget. Brian fortæller, at hvis der er et flag, sponsorskilt eller andet, hvor man ved, at hestene ofte vil trygge sig lidt, så skal afstanden måske være lidt kortere. Derudover kan slid på banen gøre, at man må rykke rundt. Som banebygger har man nemlig et stort ansvar for sikkerheden, det betyder at man skal tænke over hvordan banen er før og efter springene.

Et stort ansvar

En banebygger har et kæmpe ansvar. Der er bl.a det sikkerhedsmæssige, man skal tage hensyn til. Begge banebyggere fortæller, at har man en rytter der falder af, vurderer man med det samme hvad det skyldtes, og evaluerer om man har lavet en fejl i sin bane, der kan være skyld i styrtet. Derudover betyder en god bane utrolig meget for rytternes stævneoplevelse, så man har et klart ansvar overfor selve stævnearrangøren samt rytterne. Både Erling og Brian opfordrer derfor klart rytterne til at tage en dialog med banebyggeren, hvis de har spørgsmål, kritik eller andet omkring banen. Det er gennem dialog, at vi har muligheden for at forbedre vores banebygning. Et andet ønske banebyggerne har, er mere voksent banepersonale. Støtter og bomme kan ofte være tunge, og der skal bruges masser af kræfter for at slæbe, derfor drømmer begge banebyggere om, at klubberne vil blive bedre til at have voksne til at hjælpe, når banerne skal sættes op og bygges om. Men generelt føler både Erling og Brian, at de rundt omkring har en god dialog med rytterne og folkene omkring banen, og det er ret tydeligt at mærke, de virkelig brænder for deres arbejde som banebyggere, og der er ingen tvivl om, at der er dyb seriøsitet og passion bag banerne til Copenhagen Horse Show.