Du kan her give din kommentar til nyheden:
Den store ringriderfest i Aabenraa
Denne weekend byder på ringridning i Aabenraa. Det store ringrider arrangement, der bliver afholdt årligt, indbyder til en masse festligheder over flere dage.
Lørdag blev der redet optog gennem Aabenraa med ryttere og orkester, der var lige knap 400 heste med i optoget. Turen går gennem byen og om til festpladsen, hvor der skal rides ringridning. På grund af varmen var der slækket lidt på kravene til rytternes påklædning. Traditionen tro skal rytterne bære sort jakke, men i de ca. 30 graders varme fik jakken lov at blive hængende hjemme i skabet.
Hele lørdag eftermiddag blev der dystet ved galgerne. Ringridning er en meget gammel tradition, som har rødder i riddertidens turneringer. I Sønderjylland afvikles der hvert år ca 50 ringridderstævner rundt omkring i de små og større byer. Der rides både lørdag og søndag i Aabenraa. Lørdag rides der om 30 ringe, og søndag rides der om 20 ringe. Hvis nogen har samme ringantal skal der omrides så årets konge, kronprins og prins kan kåres. Der var 37 ryttere som opnåede at tage alle 30 ringe lørdag, så det bliver spændende at se hvor mange der klarer skærene i dag søndag!
Du kan se mere om arrangement og tidsplan her.
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

