Du kan her give din kommentar til nyheden:
Martin Fuchs brækkede næsen under CSI5* i Zürich
Under det nyeligt overstående World Cup stævne i Zürich, kom Martin Fuchs fra Schweiz til skade, efter at han faldt af sin hest.
Faldet skete i 145 cm akkumulatorklassen, hvor Martin Fuchs 10-årige Cristo tog et ekstra galopspring en til jokerspringet. Hesten sprang direkte ind i springet, hvorefter den snublede i landningen. Det betød at Martin Fuchs mistede sin balance og faldt ud over hestens hals og til sidst endte foran Christo. Cristo fik i farten ramt Martin Fuchs ansigt, hvorefter næsen brækkede.
Dagen før havde Martin Fuchs vundet Lingines Grand Prix of Zürich på sin hest Chaplin - en kæmpe sejr på hjemmebane for den unge rytter. Han håbede, at han alligevel ville komme til start i søndagens Longines FEI World Cup. Men efter han havde konsulteret sin læge søndag, blev han anbefalet at lade være med at komme til start.
"Først troede jeg, at jeg stadig skulle ride World Cup, men omkring frokost om søndagen tog jeg hen for at se min læge, som også er en god ven, og han sagde jeg ikke skulle ride klassen" forklarede Martin Fuchs efterfølgende.
Selvom Martin Fuchs har det meget bedre, kommer han ikke til start til det planlagte stævne CSI3* i Villach i Østrig. Han forventer at komme tilbage i sadlen til Longines Hong Kong Masters CSI5* i næste uge.

Kilde: noellefloyd.com
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

