Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Tillykke til vinderne af ECCO Cup finalerne 2015


På trods af regn og storm blev det en festlig 2. søndag i advent, da årets ECCO Cup finaler blev afgjort på Middefart Ridecenter. Rytterne i de fem kategorier sluttede årets cup af med flotte kürprogrammer, og det betød, at alle vinderne kunne kåres søndag aften. Hos ponyerne gik finalesejren for kat II-ponyer til Sara Aagaard Hyrm, mens Anne Sophie Gerstorf Sørensen vandt for kat. I-ponyerne. Med et overbevisende ridt både lørdag og søndag kunne Camilla Søndberg Thomasberg Andersen smykke sig med sejren hos juniorerne, mens Kristina Rasmussen blev vinder af ECCO Cup 2015 for ungryttere. I U25 klassen gik sejren fortjent til Victoria E. Vallentin.

 

Sejr til Sara og Anne Sophie i ponyklasserne
Der var otte ekvipager til start i finalen for kat. II-ponyerne. Sara Aagard Hyrm (FRKS) og ponyen FB Gangster vandt både lørdagens 1. afdeling og søndagens kür, og kunne derfor med en samlet procent på 144,489 stille sig øverst på sejrsskamlen. 2. pladsen gik til Caroline G. Falkenskov (VRK) og Traeumer. Parret opnåede samlet 137,877%. I klassen for kat. I-ponyer var der 14 ekvipager til start, og her blev der rykket lidt rundt på placeringerne i forhold til lørdagens 1. afdeling. Vinder ECCO Cup finalen 2015 blev Anne Sophie Gerstorf Sørensen (SBR) og Klooster's Eltino med samlet 141,928%. Nummer 2 blev Michaela Navrsted (FRKS) og Gee Gee med 139,928%. 3. pladsen gik til Sofie K. Hansen (IRK) og Prince of Glory med 138,597%.

 

Sejr og dagens højeste procenter til ungrytter Kristina Rasmussen
I klassen for juniorer viste Camilla Sønberg Thomasberg Andersen (UK) på Rafaella K stor sikkerhed både lørdag og søndag og vandt begge afdelinger af finalen. Det betød naturligvis en overbevisende score på 145,568%, og sejren var i hus. Anne-Mette Lyager (VRK) og Brandtoftes Sjubell red sig ind på 2. pladsen med en samlet procent på 141,368. 3. pladsen gik til Laura Hviid (TAPS) og Denzel med 140,287%.

 

14 ekvipager kæmpede om de sidste point i søndagens kür for ungryttere. Med en sejr både lørdag og søndag og en imponerende procent for dagens kür på 75,542 vandt Kristina Rasmussen (HRV) og Dupran finalen med en samlet score på 147,428%. 2.pladsen gik til Caroline Aarosin (HVL) og Daydream med samlet 140,351%, og endelig sluttede Maja Andreasen (VAL) og Skjoldsgaard Monte-vo på 3. pladsen med 138,647%.

 

Hos U25 rytterne var der 8 ekvipager til start, og i denne klasse var der ingen udsving i de tre første placeringer i forhold til lørdagens afdeling. Vinderen af ECCO Cup finalen 2015 blev Victoria E. Vallentin (UK) og Select Ecco. Parret vandt både lørdagens afdeling og dagens kür og sluttede med 140,855%. Med en 2. plads både i går og i dag kunne Anne Sofie Aaen (BRO) og Schambuca Sølyst modtage 2. pladsen, mens Julie Dankau (HVL) og Overgaard's Lawell blev nr. 3 med 136,93%.

 

Kilde: DRF

 

Billede

Victoria E. Vallentin og Select Ecco (Arkivfoto: JP-Photo)

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider