Du kan her give din kommentar til nyheden:
Weekendens Baltic Cup finale
Her i weekenden blev der afholdt Baltic Cup finalen på Vilhelmsborg.
Allerede lørdag blev de to første Grand Prix'er afholdt. Den første Grand Prix var for juniorerne, og her blev det Josephine Bøgh med Laurenz 29, som efter en lynhurtig omspringning vand klassen i tiden 36.36 sek. Det havde slet ikke været nødvendigt at være helt så hurtig, for på 2. pladsen kom Christina Nielsen med Griffin 16, som red omspringningen i tiden 39.12 sek. Sofie Yderstræde Bucka blev nr. 3 med Ellely's Quality efter en omspringningstid på 42.87 sek.
All over trophy winner blev Clara Hallundbæk med Quimono de la Roque, som derfor blev den heldige vinder af en Equipe sadel fra Ericssons Rideudstyr.
Lørdag aften var også aftenen, hvor Grand Prix'en blev afholdt for U25 - i denne aldergruppe er der dog ikke en all over trophy konkurrence.
Her kom i alt 3 ryttere til omspringningen.
Vinderen blev Frederikke strøm med Kouffa som red omspringningen med 8 fejl i tiden 43.30 sek. Nr. 2 blev Pernille Tribler med Alfina 3, som også fik 8 fejl i tiden 44.62 sek. 3. pladsen gik til Anee Keller med Zaffran, som red med 9 fejl i tiden 45.71 sek.
Søndag blev det tid til de spændende Grand Prix'er for children og for ponyerne. De første til at lægge ud var childrenrytterne. Her blev det norske Tova Rugland med Une Peu D'amour som vandt, efter at være den eneste der red fejlfrit i både hovedspringning og omspringning. 2. pladsen gik til Naja Møller Madsen med Assendrupslynd Cayman med 4 fejl i tiden 37.06 sek. 3. pladsen gik til Emilie Louise Weilsby, efter at være den hurtigste i hovedspringningen af dem, som havde fået 1 tidsfejl.
Dernæst blev det 3'er ponyernes tur. Her blev vinderen svenske Ida Selin med Tullohea Minnie som red en hurtig omspringning i tiden 32.45 sek. Danske Josefine Sandgaard Mørup red også en hurtig omspringning i tiden 32.57 sek, hvilket rakte til 2. pladsen. På 3. pladsen kom Josephine CHristian Jacobsen med Parc Lolita som red fejlfrit i omspringningen i tiden 37.12 sek.
All over trophy winner blev svenske Philip Svitzer på Oliver.
Grand Prix'en for 2'er ponyer var den næste. Her blev det Maria Barnewitz Schou på Flying Ronaldo som vandt klassen som klassens eneste dobbelt fejlfrie rytter. Hun red omspringningen i 36.33 sek. Nr. 2 blev Freja Høyer Pedersen med Sabrina Fair som red med 4 fejl i tiden 37.33. 3. pladsen gik til Josefine Sandgaard Mørup med Kantje's Valentijn som red med 11 fejl i tiden 49.39 sek.
Og ikke nok med det, så kunne Maria også tage sejren som all over trophy winner i dette års Baltic Cup.
Kat. 1'er ponyerne var de sidste på banen til dette års Baltic Cup. Vinder blev Clara Hallundbæk på Saorsie, der som den eneste kunne kalde sig dobbelt fejlfri. 2. pladsen gik til norske Mathilde Kristine Kalland med Colton Milton der red med 4 fejl i tiden 39.77. 3. pladsen gik til Camilla Mortensen med Soniadoir med 8 fejl i tiden 39.04 sek.
Camilla Mortensen kunne efter denne afdeling også kalde sig all over trophy winner, og blev dermed også en equipesadel rigere.
Resultaterne fra hele stævnet kan ses HER.
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

