Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Tysk sejr i U25 Grand Prix Kür


Gårdagens vinder, danske Anna Zibrandtsen måtte i dag se sig slået af sin tyske konkurrent Kathleen Keller med Dick Tracy e. De Niro/Argentinus, der vandt klassen i overlegen stil med 73,450 % efter et betagende ridt.

 

Dagens første dressurklasse ved JBK Horse Shows var en U25 Grand Prix Kür, sponsoreret af Global Connect og Blue Hors. Det var som altid en helt særlig fornøjelse at overvære de unge ryttere, både de danske ryttere, samt den tyske vinder af klassen, er unge talenter, der har fået den helt korrekte rytteruddannelse, og de viser alle hestene i en forbilledlig form, indvirker med diskrete hjælpere og deres heste går alle som én med et tilpas udtryk og ro i en flot form fortil.

 

Klassens vinder Kathleen Keller er et af Tyskland unge supertalenter, som vi også så i gårdagens Reem Acra FEI World Cup Grand Prix-klasse på hendes anden hest Daintree, hvor hun sluttede på en 14. plads, og dermed sikrede sig én af de 15 pladser til dagens World Cup Grand Prix Kür. I gårdagens U25 Grand Prix endte Kathleen Keller på tredjepladsen med Dick Tracy.

Billede

Kathleen Keller og Dick Tracy (JP-Photo)

 

Andenpladsen gik i dag til Anna Zibrandtsen og Rentino e. Rosario/De Niro med 71,925 %. Anna og Rentino er en imponerende ekvipage, og leverede igen i dag et flot ridt, hvor Rentinos power og store potentiale virkelig kommer til udtryk. Desværre indløb lidt små fejl, og bl.a. den sidste galoppiruette blev stor og Anna mistede rytmen. Ærgerligt, da den første galoppiruette var meget centreret og sat lige i skabet. Anna rider med en fantastisk let kontakt og Rentino står i en konstant flot form fortil.

Billede

Anna Zibrandtsen og Rentino (JP-Photo)

 

De øvrige danske ryttere placerede sig med Anne Sofie Aaen og Schambuka Sølyst på tredjepladsen med 69,950 %, Victoria E. Vallentin og Select Ecco på fjerdepladsen med 66,650 %, mens Julie Dankau og Overgaards Lawell blev første uplacerede med 66,375 %.

 

For publikum var det en særlig oplevelse at opleve den hollandske ekvipage, idet Melanie Mouthaan har valgt den hollandske nationalrace, friseren, som sin Grand Prix partner.

Billede

Melanie Mouthaan og Wilke C van de Wijdewormer (JP-Photo)

 

Klassens resultat



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider