Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Unghestechampionatet i Herning 1. afdeling


I går aftes blev der sat gang dette års Herning med 1. afdeling af unghestechampionatet i springning, her med egen rytter. Alle hestene som deltager, er blevet udtaget i forbindelse med at de har gået DVs egenhedstests for 4 års heste sidste år.
Først går de 2 runder med egen rytter og derefter vil de gå en fremmedryttertest, hvor det er Lars Bak Andersen der er dette års fremmedrytter.
Dommerne i går var Bo K. Møller, norske Stein Endresen samt Kristian Skovrider. Her i 1. afdeling gav de kun karakterer, men i dagens runde kommer de også til at give kommmentarer til de enkelte heste.

Vi så en masse meget velspringende heste, hvor vinderen blev Charlotte Schreiber på Cellestin Sekt e. Chellys Z/A-Dur, opdrættet af Bo Christensen. De sluttede i alt med en pointsom på 255, hvor der var givet 8,5 i både teknik, galop, kapacitet og ikke mindst ridelighed.
Vi havde dog en enkel hest, som det lykkedes at få et 9 tal hjem i kapacitet, det var Rikke Andersen på Carrido e. Carrico/Escudo II opdrættet af Niels Johansen og Mette Madsen, og ud fra ridtet sluttede hun på pointsummen 256,25 - men da parret desværre fik en enkel nedrivning, skulle der fratrækkes 5 point og de sluttede sammenlagt på 251,25, hvilket rakte til en 2. plads i det flotte selskab. De fik 8,0 i teknik og 8,5 i galop og ridelighed.
På 3. pladsen kom en halvsøster til Cambodia, som vandt unghestechampionatet for et par år siden med Louise Søgaard i sadlen. I år er Louise så også med, dog denne gang på Detroit e. Diamant de Revel/Corrado I, opdrættet af Hanne Lund og Henrik Hansen. De fik 8,5 over hele linjen undtagen i ridelighed, hvor de fik 7,5. Det rakte i alt til en pointsum på 250.
Det blev Søren Møller Nielsen på Hiphop Ask (Hip-Hop's Cichita) e. Ci Ci Senjor Ask/Charmeur opdrættet af Mikael Hansen og Anne-Marie Grubbe som endte på 4. pladsen med 8,0 i teknik, 8,5 i både galop og kapacitet samt 7,5 i ridelighed. Det gav i alt en pointsum på 246,25.
På 5. pladsen kom Dennis Noes Nielsen på Clara e. Carmague/Corrado I opdrættet af Morgen Jøns. De sluttede i alt med 241,25 i point, hvor de fik 7,5 i teknik, 8 i både galop og ridelighed samt 8,5 i kapacitet.

Det er dejligt at se fremtidens topheste konkurrere mod hinanden, og det skal nok blive rigtigt spændende over de næste dage!

Resultatet af hele klassen kan ses HER.

Billede

Arkivfoto. jp-photo.dk



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider