Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Emil Hallundbæk i front til DM!


Første afdeling af youngriders er netop slut. Der var i alt 38 til start i den 135 cm store klasse, som blev afholdt i en metode A.

Det var en klasse, som for de mindre erfarne ryttere var tydeligt, at de var besværet af nerver. Der var i alt 10 placeringer, og det lykkedes kun 7 af de 38 ryttere at komme fejlfrit igennem banen.
Men allerede den første rytter viste hvordan det skulle gøres. Generelt så var den første del af selskabet præget af erfarne ryttere på erfarne heste, så de fik tideligt vist de andre ryttere hvordan banen skulle rides. Den første rytter var den erfarne unge Jessica Vinther Jensen på Levante e. Landor S/Wendekreis, som red fejlfrit i den rimelig hurtige tid 56.66. Den tid endte med at rakte til 3. plads. Allerede 3. rytter red også fejlfrit - det var Camilla Fliedner Ernst på Rivaro e. Rheinsberg/Lerano, som red i tiden 56.31 sek. Den tid holdt langt hen af vejen, men blev til sidst overhalet af den næste rytter på hans anden hest. 4. rytter var den erfarne ekvipage Emil Hallundbæk på den meget velspringende Uno's Safir e. Numero Uno/Amor, som red en sikker tur rundt på banen. De kom i mål i tiden 58.38, som skulle vise sig at give dem en 4. plads. Så begyndte der til gengæld at være længere mellem de fejlfrie runder.
Martin Mose Knudsen fik placeret sig på 5. pladsen med Candy K e. Chico's Boy/Rastell i tiden 58.44 sek.
Klassens 6. placerede var Louise Dahl Christensen på Kito V e. Carano/Pablo. Det er en meget velspringende hest med en manglende hale, men det ser ikke ud til at være et problem på nogen måder!
Mads Søndergård fik placeret sig som den sidste med 0 fejl og det gav altså en 7. plads. Det gjorde han på Søndergaards Cordinal e. Corratus/Royal Z II.
Vinderen af klassen blev Emil Hallundbæk på hans anden hest Early Morning Mist e. Lancaster V/Kannan. Han havde jo fordelen af at have redet fejlfrit på sin første hest, så han havde alle muligheder for at kunne give den gas og have chancen for at vinde første afdeling af mesterskabet. Det gjorde han så. Han red i tiden 53.49 sek, hvilket var næsten 3 sekunder hurtigere end dagens andenplads.
Sidste års DM indendørs vinder for juniors er i år rykket op i youngrider-rækken. Det blev desværre til 4 fejl til Camilla Vincent på Frutrillo VD R and N Stables e. Utrillo van de Heffinck/Athlet Z.
Sandsynligheden for at vinderen skal findes blandt de 7 der red fejlfrit i dagens afdeling er stor, men alt kan ske når det er et mesterskab! Så måske det er muligt for nogen af de ryttere med 4 fejl at blande sig i topkampen i morgen, hvis de kan ride med 0 fejl.

Se resultatlisten HER.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider