Du kan her give din kommentar til nyheden:
FHF Sjælland afholder kåring i Faxe denne weekend
I denne weekend d. 28. - 29. september 2013 er det første gang, at FHF Sjælland i samarbejde med FHFs Hovedbestyrelse slår dørene op for en hel weekend i frederiksborghestens tegn!
Lørdagen er forbeholdt hopper og føl med afholdelse af FHF Sjællands hoppekåring og følskue samt første officielle FHF Sjællandsmesterskab afviklet som showklasser for frederiksborgheste.
Søndagen står i hingstenes tegn med afholdelse af FHFs landsdækkende unghingstefremstilling med tildeling af 1-årige avlsgodkendelser og senere adgang til færdigkåring.
Udvalgte højdepunkter fra weekendens program (alle tidspunkter er ca. tider, så kom gerne i god tid):

Cafe Frederik vil være åben under hele arrangementet, hvor man vil kunne traktere sig med kaffe, the, varm kakao, kage, frugt, toast og naturligvis øl/vand. Derudover vil der være mulighed for at forsyne sig med hjemmelavet lasagne, hjemmebagt brød og salatbar ad libitum til frokost for kr. 55 pr. person.
Arrangementet bliver afholdt på KÆRSKOVGÅRD, SØNDERGÅRDSVEJ 44, 4640 FAXE
Der er gratis adgang til hele arrangementet på nær Rytter- og Avlerfesten lørdag aften.
For mere detaljeret program henvises til FHFs hjemmeside: http://www.fhf.dk
Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning

