Min efterlysning på Flicka:
Er der mon nogen i hesteverdenen der ved hvor min gamle ven er nu?
Hun er en rød hoppe, ½ araber ½ hannoveraner, med gennemløbende blis og sok på højre bagben. På det venstre bagben er der et par hvide pletter, som er de synlige (og eneste) men efter betændelse i benet.
Da jeg ejede hende lød hun navnet Flicka, som hun havde haft siden hun var føl. Hun er født d. 15. maj 1985 på Thy/jylland ved byen Hurup. Flickas forældre hedder Kasper og Trille og en af hendes søskende hedder Beauty.
Da jeg havde Flicka, var hun en skøn lille hest (150 stg.)og hun var frisk og livlig og altid glad for en tur på springbanen, i skoven samt til stævner. Hun var også god på en dressurbane, hvis man altså havde kræfter og energi til at "kæmpe" med hende. I stalden var hun et rigtigt nussehoved og til tider ret så svær at modstå.
Da jeg selv blev tvunget til at sælge Flicka blev hun gennem en hestehandler solgt til en pige (Jane Frostholm) på Thy. Jeg besøgte Flicka nogle gange hos hende, men selv om hun lovede at kontakte mig hvis hun en dag skulle sælge hende, gjorde hun det ikke. I stedet solgte hun Flicka til en hestehandler ved navn Brix, som også bor på Thy og her ender mit spor desværre.
Hvis der er nogen der kender eller har set min gamle ven, som jeg savner så utrolig meget, så skriv endelig til mig... Også selv om der måske er tvivl om hvorvidt det er hende.
Det eneste jeg gerne vil er at få vished for at hun har det godt der hvor hun er eller om hun slet ikke lever mere. Måske kunne en evt. ejer også tænke sig at høre mere om hendes fortid osv..
Alle der har følt kærligheden til en hest, må vide hvordan det føles ikke at vide hvor denne ven er henne den dag i dag.

Flicka som føl

Flicka - sommerpels

Flicka - vinterpels