Den reelle foldtid er egentlig fra ca. 6:30 (fra de er færdige med at spise morgenmad) til ca. 11.30 - nu også med forsøgsordning hvor de bliver lukket ud efter frokost hvorefter man selv henter dem ind...
Dog er det overraskende få af lejerne der benytter sig af denne eftermiddagsordning (måske 10 ud af 55 heste?) så de fleste må være tilfredse med morgenordningen derude.
Under alle omstændigheder er man selv herre over eftermiddagsfoldtid, men personalet sørger for at lukke ud om morgenen og hente ind til frokost - de fleste pensionærer vil gerne have at deres heste får frokost, det har været oppe at vende at springe denne over og få længere foldtid men det blev nedstemt så vidt jeg husker.
Man har altid kunnet lukke hesten ud selv efterfølgende om eftermiddagen, folden er ikke lukket for brug, men de fleste af os er på job og derfor er der nu lavet en forsøgsordning hvor personalet lukker ud igen - men som sagt, der er ikke mange der vælger dette.
Lige en sidebemærkning - der er en del steder i Storkøbenhavn hvor man selv står for at lukke ind/ud hvis man vil have hesten på fold så jeg er godt tilfreds med ordningen.