Der er mange andre tråde hvor der bliver anbefalet diverse objektiver - søg dem frem.
Men netop 18-55'eren er ikke velegnet i en ridehal. Du bliver nødt til at få noget nede omkring f/2.8 for at få lys nok inde i hallerne.
"f:" betyder blænde. Den korrekte betegnelse er "f/", da det er en reciprok værdi. Det fortæller hvor stort hullet der kommer lys ind ad er. Jo mindre tal, jo større hul. Er der to blændetal, så er det fordi at der kommer forskellige mængder lys ind alt efter brændvidden. På det eksempel du nævner, så er største blænde f/4,5 ved 55mm og f/5,6 ved 200mm. Altså kommer der næsten en hel blænde MINDRE lys ind når du zoomer. Og det er jo upraktisk.
"II" er blot en model-betegnelse. Det er udgave 2 af objektivet.
"USM" er Ultra Sonic Motor. Det er den motor som styrer fokuseringen. Og USM er meget lydløs i forhold til f.eks. en DC motor. Der er dog to forskellige slags USM. På de "billige" objektiver er det blot USM, som som sagt er stille. På L-serien (de dyre) er det ring-USM, hvor der også er forøget fokuseringshastighed.