|
|
| Min hest er så hidsig! |
| Forfatter:  |
LineFedders |
| Dato:  |
06-11-2007 14:11 |
|
Og så tænkte jeg, at jeg måske skulle tage på et træningsophold hos en dygtig træner med ham, f.eks. Susan Kjærgaard. Men holder hun sådan nogle. Og kender I andre dygtige trænere, der arbejder med tålmodighed og på hestens præmisser (hos hvem det er muligt at komme på træningsophold med hesten)? /Line
Askari, Pompadeur & Line - an unbeatable combination
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| Kate Jensen... |
| Forfatter:  |
LineFedders |
| Dato:  |
06-11-2007 14:28 |
|
Han er en shagya-araber. Sakser lige det indlæg, jeg har liggende på distanceridning.dk, hvor jeg snakker fodring. "Jeg fodrer på nuværende tidspunkt med tilskudsfoderet Fase Balancer fra Dodson og Horrell, som jeg i sin tid fik anbefalet, da jeg er indehaver af en temmeligt varm hest. Endvidere fodres der med lucerne, havre (i så små mængder som muligt) og så forskellige små-tilskud som biotin, salt og så videre. Jeg prøver at undgå at fodre med for store mængder, da mere foder naturligvis giver mere energi, men da Askari let taber sig, får han en hel del at spise.
Jeg føler dog ikke, at dette foder "gør noget" for min hest - det er efterhånden halvvejs umuligt at træne dressur på banen, for så skal der trippes, hoppes og danses.
Det bør nok understreges, at han ikke er et nervøst gemyt, nærmest tværtimod. Han elsker nye ting, og i naturen er han en engel, selvom han naturligvis gerne tager en frisk galop. Han er bare meget varm. " Du kan tro, fodringen er gennemtænkt, og jeg overvejer lige pt at skifte over til Spillers, der har produkter specielt velegnede til varme heste. Dog tvivler jeg stærkt på,at man kan fodre en hest til ro, og derfor vil jeg gerne have henvisninger til dygtige trænere. Resten har vi styr på  /Line
Askari, Pompadeur & Line - an unbeatable combination
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ej Line |
|
|
Det er bare ærgeligt at du bor så langt væk, for jeg har fundet en genial træner som også er specialist i adfærd. Jeg synes det er en helt ny verden der har åbnet sig for mig, efter jeg har lært lidt mere om hestens instikter og reaktionsmønster. Nu har jeg ikke de store problemer med Shamona, men nogle af de andre i stalden som bruger den samme træner, har virkelig haft glæde af det. Så hvis jeg havde mulighed for at komme på kursus med f.eks. Susan Kjærgård, så gjorde jeg det bestemt. Men bortset fra det, så ville jeg droppe havre fuldstændig. Shamona koger også over hvis hun får havre, så istedet får hun speedi beet og fiberlux. Der er et stof i havre som kan gå ind og påvirke centralnervesystemet (har jeg hørt).
Mvh. Louise O.P. Fanatisk tilhænger af arabere, bomløse sadler og akademisk dressur- det er det eneste der dur.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| varm hest |
|
|
Hej Line. Syntes også du skal forsøge at få sammensat et foder uden eller med meget lidt havre i. Søg på baldrian, magnesium eller bachs blomster medicin her på HN og du vil finde at dette for nogen har hjulpet på deres heste. Dette kunne være en god ting at forsøge. Dog går der et stykke tid inden det virker, så tålmodighed  Undervisning som du selv foreslår, er altid en god ide. Mvh Maiken
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hmmm... |
| Forfatter:  |
charkant |
| Dato:  |
06-11-2007 22:04 |
|
Hej. Min oldenborger er også varm. Fodrede først med noget uden havre og næsten uden mellasse. Dette hjalp ikke... Nyt prøves og det var specialt til varme heste, hjalp heller ikke. Nu foder jeg så igen med noget nyt og her bliver jeg. Har kørt med det i over et år uden de store problemer. Foder med: Havre Roepiller Soyastrå Racing mineraler Hvidløg Hø, Wrap. Han virker til at han trives på det, så der bliver jeg. Jeg tror du skal finde det foder som passer lige til din hest...
Maine coon/ norsk skovkat killinger sælges, Sælges mår de er 12uger, de er født 9/10. 2 Hanner. Er langhåret!
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Louise: |
| Forfatter:  |
LineFedders |
| Dato:  |
06-11-2007 22:18 |
|
det lyder altså spændende. Jeg prøver at være meget opmærksom på Askaris reaktioner, men de er altså mærkværdige nogle gange :-S Susan Kjærgaard har jeg kraftigt overvejet, kunne rigtig godt tænke mig at tage derned en uge og ride hos hende hver dag, hvis det var muligt. Noget af det der undrer mig er, at signaler som stop, start, drej osv. sidder helt fast. Lige gyldigt hvor meget han tosser afsted, kan jeg altid stoppe ham og bakke, hvilket jeg bruger meget. Han har bare nogle overdrevne mængder af energi. Hvordan går det ellers med Shamona? Jeg ville rigtig gerne skære havren helt ud, men så er det, at han taber sig. Og jeg kan ikke erstatte med byg, for al den stivelse kan han slet ikke tåle. Så er der bare hævede ben for alle pengene. Nogen, der har erfaring med Spillers foder, eller vil anbefale en træner?  /Line
Askari, Pompadeur & Line - an unbeatable combination
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Men er... |
|
|
baldrian ikke på doping listen? Oppe i Malling Ved Århus bor en dame som blander natur medicin. Har bare lige glemt hvad det hedder.Det kommer nok 
Jeg er bare en simpel pony mor...
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Christina: |
| Forfatter:  |
LineFedders |
| Dato:  |
06-11-2007 22:50 |
|
vi har været igang med diverse urte-blandinger, og de har ikke vist nogen effekt, på trods af flere måneders brug :-s /Line
Askari, Pompadeur & Line - an unbeatable combination
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| spillers |
|
|
Vores pony har ikke bare om sommeren problemer med "fluer" men hele året. Det har betydet at hun ikke må få havre. Vi fik anbefalet cool mix...og jeg må sige det jo fantastisk. Nu er hun til at ride igen for vores datter.
Jeg er bare en simpel pony mor...
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| ih ja tag til susan |
|
|
jeg er sikker på at i sammen kan få din hest 100 % afslappet og nem at ride... du kan både få undervisning, komme derned i flere dage, hun kan tage den i træning der er mange muligheder... gå ind på www.blueberryhill.dk og kig på det... alle mine bedste anbefalinger...
Tro på det og du kan gøre det umulige muligt... Og husk ridning skal være en fornøjelse - ikke en daglid slåskamp Super frelst og Stud.agro
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Hej Line |
|
|
det går super godt med Shamona. Jeg er jo gået igang med at træne akademisk, ikke lige mit første valg, men det fungerer bare rigtig godt, og der er fremskridt hele tiden. Hun er efterhånden begyndt at gå helt normalt, dvs ikke skævt med hoften og hun har fået lagt vægten om på bagparten. I sidste uge prøvede min træner at ride på hende for første gang, vi har ellers kun trænet fra jorden. Det gik simpelthen så godt at jeg var ved at tude af glæde. Mht. til foder Line, har du overvejet at give ham noget olie, så han ikke bliver for tynd ? Der er jo stadig energi i olie, men det er langsom energi, så det vil jo også være en fordel når du skal starte distance. 3 deciliter olie svarer ca. til 1 kg havre. Glæder mig til at høre om du skal ned til Susan, efter hvad jeg har hørt om hende, så kan hun udrette mirakler, så det vil sikket være en god investering.
Mvh. Louise O.P. Fanatisk tilhænger af arabere, bomløse sadler og akademisk dressur- det er det eneste der dur.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Overskrift |
| Forfatter:  |
Tina *Germ* |
| Dato:  |
07-11-2007 16:32 |
|
Jeg ville nok tage havren fra en kort periode( og give mere hø så hest ikke sulter )... og så se om det gjorde en væsentlig forskel. Du vil jo ret hurtigt se en ændring i adfærd, hvis det er havren. Min tåler det i hvert fald ikke. Så sidder nerverne uden på pelsen og det er en frieser. Ellers må du tage turen fra en ende af: Urter, andet foder, anden træning osv...det er forskelligt fra hest til hest hvad der "virker".
(jeg skal tale pænt og vaske min mund i sæbe så visse ikke bliver børnefornærmet og stamper i gulvet jeg skal tale pænt og vaske min mund i sæbe så visse ikke bliver børnefornærmet og stamper i g ...
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| byg JA!!! |
|
|
jeg ville fjerne havren helt! og erstatte med varme behandlet byg. varmebehandlet byg, indeholder ikke særlig meget stivelse, i hvertfald mindre end i havre. og ang. træningen, ville jeg finde en der har styr på det med styreforhold osv. jeg bruger selv Joel Sjøtt (ved ikk hvordan sjøtt skal staves:) ) og han er simpelthen super til det med adfærd.
Natacha og Isabella Højgård
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| varmebehandlet byg |
|
|
indeholder altså masser af stivelse, det optages bare lidt anderledes end havre... Men i sidste ende så er stivelse altså stivelse...
Tro på det og du kan gøre det umulige muligt... Og husk ridning skal være en fornøjelse - ikke en daglig slåskamp Super frelst og Stud.agro
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Foder... |
| Forfatter:  |
LineFedders |
| Dato:  |
08-11-2007 11:58 |
|
Christina Pony-mor: Det lyder rigtig godt - jeg tror, jeg vil prøve at tage kontakt til Spillers. Louise: Uuh, han får masser af olie allerede - 2-3 dl. om dagen. Men måske skal vi prøve at tage havren helt fra ham, og se, hvad der sker. Det ku' være, det virkede! Det lyder godt med Shamona - det ville altså også være synd, hvis sådan en dejlig hest skulle have den slags problemer! Skal du ud og prøve et distanceridt på hende, når sæsonen starter igen? Jannej: tak for anbefalingen... Tak for Jeres svar
Askari, Pompadeur & Line - an unbeatable combination
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| wjihfohw |
|
|
Jeg ville fodre udelukkende med wrap, vitaminer og roepiller.. Det har hjulpet på min meget nervøse og energiske DV.. Han er idag så rolig at man skulle tro jeg havde fået en ny hest.. Hvor han før kunne konsumere enorme mængder af foder får han idag 1 dl Performix 2 gange dagligt sammen med 1½ liter opblødte roepiller.. Hvis din hest ikke kan holde huld kan du jo supplere med olie..
Livet er vidunderligt set gennem sprækken mellem dynen og madrassen
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Askari... |
| Forfatter:  |
LineFedders |
| Dato:  |
08-11-2007 16:51 |
|
er ikke nervøs - det understreger jeg lige igen. Han er varm. Og han får olie 
Askari, Pompadeur & Line - an unbeatable combination
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Ja er du gal mand |
|
|
så snart distancesæsonnen starter, så er vi med . Nu har jeg villet ride distance i 10 år, så om jeg selv skal slæbe hesten 15 km, så skal vi dæleme afsted . Jeg kom lige til at tænke på en ting. Askari bruger jo nok en frygtelig masse energi på at hidse sig selv op, så hvis han lærer at styre temperamentet, så kan det måske også være at han får lettere ved at holde huld ? Ja du skal nok ikke give ham mere olie så, men du kan jo evt. skifte havren ud med betfor, der er ret meget sukker i, det feder jo også lidt. Ellers kan han da få et par ekstra kilo af hans søster, vi har nemlig det omvendte problem. 
Mvh. Louise O.P. Fanatisk tilhænger af arabere, bomløse sadler og akademisk dressur- det er det eneste der dur.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Louise O P |
| Forfatter:  |
LineFedders |
| Dato:  |
08-11-2007 22:20 |
|
Det har du helt sikkert ret i... men hvordan f... jeg skal få lært ham det, er mig en gåde! Det værste er vist, at lige gyldigt hvor tosset han skaber sig, så er han stadigvæk min yndling. Lige så snart jeg hopper af ham, af og til næsten skummende af raseri, giver han sig til at nusse og pruste og vil kæle, og så bliver man da forfærdeligt blød om hjertet  Iih altså - så må vi finde et distanceridt, hvor vi kan mødes på midten Jeg ville nu så gerne se Shamona. Jeg håber, vi kan komme ud og starte vores første 65 km klasse næste år - hvis alt går som planlagt, altså 
Askari, Pompadeur & Line - an unbeatable combination
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| ja han er jo |
|
|
en rigtig charmetrold, ham kan man ikke blive rigtig sur på . Kom til at tænke på noget helt andet, har du undersøgt hans ryg for nylig ? Jeg fik jo at vide at han havde haft lidt problemer med ryggen før, så hvis han går og har lidt ondt, kan det jo sagtens være derfor at han er så hidsig. Og hvis han går og spænder op, så kan det jo sagtens gøre det værre. Så det kunne da være at massage og udstrækning kan have en gavnlig effekt.Og ellers kunne det jo heller aldrig skade at få en fysioterapeut eller kiropraktor til at tjekke ham. Shamona har jo også haft problemer med ryggen, hvilket har givet udslag i nogle meget interessante reaktioner. Hun viste ikke tegn på ømhed når jeg trykkede hende på ryggen, men hun kunne dæleme bukke. Jeg troede jo at det var gjordkrampe, men det viste sig at være rygmusklerne... så blev jeg det klogere. Ja det kunne være skægt og mødes til et distancestævne, det skulle næsten være på Fyn, hvis de altså holder noget igen. Der er dæleme langt til Jylland med trailer .
Mvh. Louise O.P. Fanatisk tilhænger af arabere, bomløse sadler og akademisk dressur- det er det eneste der dur.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Der er faktisk... |
| Forfatter:  |
LineFedders |
| Dato:  |
09-11-2007 17:47 |
|
startet et stævne op på Fyn... blev holdt første gang sidste år... Det må vi altså lige kigge på - i kan da godt ride med på en 40 km.? Lise, som jeg red med i DRLR var ude for første gang, og hun havde fået at vide hjemmefra, at det var det, man skulle starte med - og det gik også super fint. Nej, det vidste jeg da ikke, at han havde haft - rygproblemer... Bente og Alberto, altså!  Vi havde dyrlægen ude og tjekke ham, bare sådan for en god ordens skyld (er en forfærdelig hønemor, mine tidligere heste har fejlet alverdens sjove ting, så med Askari er jeg ekstra-ekstra forsigtig), inden vi skulle til Dronninglund. Han fandt absolut ingenting, men til gengæld fandt vi ud af, at min springsadel skal ind og tilpasses, da han har en anelse skæv muskelsætning, og der derfor skal tages lidt af stopningen i den ene side. Han havde en periode sidste vinter, hvor han syntes, han skulle bukke, hver gang han skulle noget, han ikke gad. Da det ikke lykkedes ham at sætte mig af, stoppede det vældig hurtigt igen  Jeg kunne godt finde på at få en kiropraktor til at tjekke ham - jeg synes bare, at alle, der har sådan en ude finder ud af, at der er både det ene og det andet galt med deres heste. Dog, det med ryggen har egentlig strejfet mig, men da min ridelærer lader til at kunne få ham til at slappe af i dressuren, har jeg indtil videre konkluderet, at det nok er kombinationen Line og Askari ('s temperamenter), der er et eller andet med.
Askari, Pompadeur & Line - an unbeatable combination
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg tror ikke det har været |
|
|
så alvorligt med hans ryg, tror bare at han havde været lidt øm i forbindelse med at han var redet forkert, og så tog de det bare lidt roligt med ham. Kan ikke huske det helt præcist, men det var ihvertfald ikke noget jeg bed så meget mærke i (og jeg er ellers ret emsig.) Ja man skal passe på med sådan en kiropraktor . Den første jeg havde lyttede overhovedet ikke til hvad jeg sagde, og overså derfor alle problemerne. Så fik jeg fat på Rikke Andersen, og hun er bare dygtig, det var i øvrigt hende der fortalte mig at Shamona havde problememer med ryggen. Derudover bekræftede hun den diagnose som jeg selv havde stillet. Hun bor i Jylland, så hvis du alligevel skulle få lyst til at få ham tjekket, så kan jeg anbefale hende. Men det er da helt korrekt at man altid kan finde et eller andet, det er jo meget sjældent at hverken heste eller mennesker er 100% lige i kroppen. Det kan da være at I skal begynde at meditere, så I kan få lidt styr på temperamentet . Ja jeg tror godt vi kan ride 40 km. Min veninde som jeg skal ud og ride distance med er meget ambitiøs, hun rider kun for at vinde, så det der med at lulle rundt i 15 km klasserne det gider hun ikke. Men nu har vi jo ikke nogen rytterlicens, så det kan jo godt være at det kommer til at begrænse det lidt.
Mvh. Louise O.P. Fanatisk tilhænger af arabere, bomløse sadler og akademisk dressur- det er det eneste der dur.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Line du |
|
|
Kan altid ringe og spørge, eller skrive en mail/PB til Susan. Det får du nok mere ud af end at spørge herinde 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Louise: |
| Forfatter:  |
LineFedders |
| Dato:  |
10-11-2007 19:14 |
|
det lyder rigtig godt - det kan være, vi tager kontakt til hende! Der er for øvrigt tit en "demo-klasse" på 40 km., hvor du ikke behøver licens. Hahaha, ja, jeg kan lige se det for mig - så kan vi sidde i lotus-stilling ved siden af hinanden og sige "uuummm". Jeg er ikke sikker på, Askari ville gå ind for den idé. Ja, det skulle ikke undre mig, hvis han var øm i ryggen... han gik jo som en giraf på det tidspunkt. Han mangler stadigvæk en del muskler i sadellejet, fordi han ikke er så supervild med at bære sig korrekt og komme op med ryggen. Det er dog bevet meget bedre. Vi arbejder på det, både i longe og ridning. Jeg overvejede en overgang, om det kunne være derfor, han skabte sig - fordi han manglede muskler og det simpelthen gjorde ondt med en rytter på ryggen. Men når min ridelærer, der er tungere end mig, kan få ham til at slappe fint af, ja, så kan det vist ikke være det. Iih, der er så meget, der kan være galt med en hest  Sasser: det har jeg skam også tænkt mig - det, jeg beder folk om, er henvisninger til dygtige trænere. /Line
Askari, Pompadeur & Line - an unbeatable combination
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| spillers |
|
|
Jeg vil også anbefale spillers foder. jeg har selv en varm araber bla. og det går meget bedre efter vi har droppet havren og gået over til spillers. vi startede med cool mix men da han sorterede i det og kun spiste noget af det får han nu horse and pony cubes, som skulle være det samme ifølge min foder mand bare presset i piller. og han elsker det. og så er det også billigere 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Line du |
|
|
kan jo lige prøve at tage tommeltotten og køre hen over ryggen på ham. Du skal trykke godt til, så kan du mærke om der er forskel på hvor hård/blød han er i musklerne. Typisk tror jeg at det vil være lige efter sadellejet, at der vil være spændinger. Bare lige et dumt spørgsmål - har du fået tjekket tænder på ham for nylig ? Nogle heste er bare så super sensitive at der bare skal være den mindste smule i vejen, så det kan jo også bare være noget helt banalt der generer ham.
Mvh. Louise O.P. Fanatisk tilhænger af arabere, bomløse sadler og akademisk dressur- det er det eneste der dur.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Louise O P... |
| Forfatter:  |
LineFedders |
| Dato:  |
12-11-2007 14:34 |
|
han fik kigget tænder, da dyrlægen var der i september... jeg mærker dem selv efter regelmæssigt, så der burde ikke være noget med dem. Jeg vil i hvert fald lige se, om jeg kan få nogen reaktion i ryggen på ham - man ved jo aldrig med de krikker  Ja, sensitiv er han i hvert fald. Nogle gange tror jeg, at jo bedre form han er i, jo mere hidsig bliver han - og det kunne jo godt være tilfældet. Maja1981: det lyder rigtig godt!
Askari, Pompadeur & Line - an unbeatable combination
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|