... så tror jeg at du skal finde dig en kombineret sadel - og de kan fåes i mange forskellige mærker, modeller og prislag.
Jeg har Hubertus til 2 af mine fjordhopper, og kan bestemt godt anbefale dem. De er rimelig bløde i sædet (ja, jeg har prinsesserøv
) og med OK støtte.
Jeg har til Felix en Trainers Jessica dressursadel, og den er jeg rigtig glad for. Jeg sidder godt i den - også på tur, men den er altså ikke helt fantastisk at springe i (det er dressursadler sjældent). Trainers laver også en kombineret model, men jeg har ikke prøvet den, så jeg ved ikke, hvordan man sidder i den.
Passier, Sommer og Kieffer bliver også brugt af mange fjordhesteryttere.
Det vigtigste er, at du får sadlen tilpasset, og hertil skal du bruge en sadelmager. Jeg kan anbefale Niels fra Skals Sadelmageri. Han bor midt i "fjordhesteland" (lige ved siden af Birken, hvor du hentede Sussi) og han har stor erfaring med sadler til fjordheste. Han er desuden uvildig, idet han ikke forhandler noget bestemt mærke, og han har næsten altid gode, brugte sadler på lager.
Du skal nok regne med at ofre 4-5 tusinde kroner på en god, tilpasset, brugt sadel, der kan holde i mange år, medmindre du kan gøre et røverkøb - man kan jo være heldig 
Vær opmærksom på, at når du køber en brugt sadel privat, så skal du lægge tilpasningen oven i prisen - men hvis du køber hos en sadelmager (i hvert fald hos ham i Skals), så er tilpasningen med i prisen.
Hilsen Sif