Jeg har også handlet med dem en enkelt gang, og det gik også hurtigt. De sendte varene af to omgange, da jeg bestilte sammen med en veninde, der skulle have et par ridebukser, de ikke havde på lager. De ankom 2 uger senere - uden at kræve ekstra porto.
I den første omgang var mine handsker med, jeg havde bestilt et par sorte, men jeg fik i stedet et par champagnefarvede.
Jeg ringede så til dem, og de undskyldte meget deres fejl, og bad mig om at sende handskerne retur - på deres regning. Da ridebukserne så kom, fik jeg mine sorte handsker som bestilt, og en pose hestebolcher og et par sokker som undskyldning for deres fejl og for ventetiden på ridebukser og handsker.
Det kan man da vidst kalde service?