De fleste hesteejere ved godt, at en hest skal have raspet tænder og de fleste får det gjort én gang om året. Af dyrlægen...
Men er det nu også godt nok???
Hvis I spørger mig så NEJ!!! Jeg er blevet klogere...
Jeg brugte tidligere dyrlægen indtil jeg blev præsenteret for hestetandlægen Johnny Taube, der dengang lige var vendt hjem efter at have boet i USA i mange år og havde uddannet sig derovre ved at gå i mesterlære hos en af de rigtige dygtige hestetandlæger derovre.
Han brugte lang tid på min hest, som dyrlægen iøvrigt havde sagt var helt iorden, og da han havde ordnet den ene side fik jeg lov til at stikke hånden ind i hestens mund for at mærke forskellen. WOW! Jeg vidste ikke at en hest kan have så skarpe tænder og så langt tilbage i munden.
Jeg behøver næppe at sige, at det var en anden hest bagefter...
Red faktisk en hest så sent som i går, der havde rigtig grimme tænder for to dage siden. Så fik den ordnet tænder onsdag eftermiddag og i går kunne jeg ride den med sytråde. Den var som smør i mine hænder. Det er bare en fed følelse!
Der må være en grund til, at hestehospitaler i Sverige benytter sig af hestetandlægen eller hvad?!
Jeg tror personligt at rigtig mange skader kan undgås hvis man får raspet hestens tænder ofte. Går den med kroge og tandspidser så begynder den at undvige og derved kommer den hurtigt til at bevæge sig forkert og evt. hænge og det kan jo belaste den på mange forskellige måder, men næppe i en positiv retning.
/Lene