Jeg købte et bid på MPL til 50 kr + 42kr i porto, som jeg overførte til sælgers konto. Igår modtog jeg så en tom kuvert, frakeret med 16,50 kr.
Intet bid, men kuverten er revnet i den ene ende, så det er vel faldet ud.
Jeg ringer til postdanmark, men de har ikke fået indleveret noget bid. Så skriver jeg til sælger, at kuverten er tom og kun frankeret med 16,50, selvom hun har krævet 42 kr i porto. Og jeg vil gerne have mine 92 kr retur, da jeg ikke har fået noget bid, og det må være hendes ansvar, når hun ikke har sendt det som pakke, som aftalt.
Men nej, hun "tror jeg er ude på at fuppe hende", som hun skriver, og vil kun tilbagebetale 25 kr i porto!
Medmindre jeg kan få "min post mand" til at skrive under på, at kuverten var tom. Jeg mener bare, at hvis hun havde sendt bidet som pakke, kunne posten ikke aflevere det, hvis jeg ikke var hjemme, og så havde jeg jo set det med det samme.
Kan det virkelig passe, at jeg skal betale 67 kr for en tom kuvert?!!
Er det mig, der er helt galt på den?