Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Produkter og leverandører

 anbefal 'hestevenlige' rideskoler
Forfatter: 
Dato:  02-10-2012 15:00

Hejsa,

 

Min datter, der går i børnehaveklasse, vil meget, meget gerne starte til ridning. Vi har selv heste herhjemme, en stor, ung haflingerhoppe (min) som er under tilridning, og en mindre 2'er welsh til ungerne, som er meget sød og rar, men som også mangler noget rutine. Jeg har fået begge heste for nylig. Jeg havde en ældre, mere rutineret hoppe, som jeg desværre måtte aflive, men der er ikke nogen af de to heste, jeg har nu, som er lige til at slippe en fem-årig løs på. Hun bliver dog trukket meget på welsh'en, og det går fint, men hun er åbenbart klar til mere. Jeg kan derfor godt se noget fornuftigt i, at min datter starter til rideundervisning, så hun får noget rutine og også får den sociale dimension med andre børn med, men jeg har også en vis portion skepsis.

 

Jeg var selv på samme alder, da jeg startede med at ride. Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser på en almindelig rideskole som barn, men når jeg ser tilbage på det, er det alligevel ikke helt den gængse rideskoleverden, jeg ønsker at introducere min datter for. Der er i mine øjne alt for mange ting, som jeg først som voksen har reflekteret over, burde/kunne gøres anderledes, end hvad jeg lærte der. Herhjemme rides hestene uden bid og for lange/lette tøjler og er meget lette at få frem osv. Jeg fristes til at tage det slidte ord 'horsemanship' i min mund - ved godt, at det ikke rigtig siger så meget, men så får I måske et billede på, hvad der foregår herhjemme, uden at vi dog bekender os til nogen særlig guru. Jeg har ikke lyst til, at min datter skal få 'dårlige vaner' ved at ride på heste, der er vant til det klassiske 'godt fat i munden', 'driv godt frem', evt godt med pisk osv. Jeg kan høre på min svigerindes datter, at hendes erfaringer med et par rideskoler i området 'nu til dags' har været de samme, hvorfor hun mistede lysten og holdt op, fordi hun var vant til noget andet fra sin mors hest (hun ville gerne gå til ridning pga det sociale). Så det er altså ikke bare noget, der foregik i min barndom. Hvis min datter lærer at ride på denne måde, tror jeg bestemt ikke, at det bliver en succes at ride hendes egen pony herhjemme fremover, sådan som den er arbejdet med.

 

Og her kommer så spørgsmålet: Kan I anbefale nogle rideskoler i Nordsjælland - og allerhelst i området omkring Holte/Hørsholm/Birkerød, som rider efter 'horsemanshipagtige' principper?

 

Jeg har søgt en del på nettet, men kun fundet nogle andre steder på Sjælland. Der er eksempelvis flere, der ser gode ud på Odsherred, men det bliver simpelthen for langt at køre.

 

Det behøver ikke pinedød være rebgrimer og flotte, orange pinde, der er i spil, men ridning, hvor lette signaler og god omgang med hesten med undgangspunkt i forståelse for dens natur er i centrum. Og hvor hestene går villigt frem ad, og har lyst til at blive redet.

 

Jeg håber på svar.

 

Mange hilsener,

 

Katrine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Uh....
Forfatter: 
Dato:  02-10-2012 18:28

Det bliver svært. Heste der går med begyndere bliver "automatisk" lettere døve for hjælperne. Det er ikke muligt at opstalde en af jeres egne på stedet og få undervisning på hold ?

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  02-10-2012 21:01

Tak for forslaget. Vi har begge heste hjemme, og det har jeg ikke lyst til at lave om på. Hvis jeg flytter den ene er den anden alene. Desuden er opstaldning meget dyrt i vores område, så det synes jeg ville være en lidt fjollet udgift, når vi nu har plads til dem herhjemme. Men måske kunne hun deltage på hold på vores egen på en rideskole tæt på. Det ændrer jo bare ikke rigtig på, at undervisningen af de andre på holdet vel så afspejler, at hestene ikke vil frem? Desuden er vores pony jo heller ikke selv så rutineret...

 

Jeg synes jo som sagt også, at det ser ud som om, at den slags rideskoler, som jeg søger, findes (ifølge flere anbefalinger), så de må vel have fundet en formel, der fungerer, selvom ponyerne går med begyndere. Men jeg kan altså bare ikke finde sådan nogen her i nærheden.

 

Men tak.

 

Mvh Katrine

0
0
Svar på denne tråd
 
 rideskole
Forfatter: 
Dato:  02-10-2012 21:11

Nu er det godt nok nogle år siden jeg har boet i området, men jeg kan da godt se at det er svært at finde noget der kan leve op til dine ønsker.

 

Jeg har haft det på nøjagtigt samme måde og har taget konsekvensen og mine piger har fået undervisning hjemme, sammen med nogle kammerater.

 

det har så ført til at vi har startet en lille rideskole, med de ponyer jeg ellers bruger til terapi.

 

Måske du kunne slå dig sammen med nogle andre der har samme ønsker som dig, for der er flere end du tror der har samme tanker som dig.

 

jette

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider