Hvis jeg skal komme med nogle lidt mere specifikke forslag til sadler, der passer til dine krav, så må jeg først og fremmest anbefale dig at købe en dressursadel frem for en kombi. I en kombineret får du ikke ret meget støtte når du rider dressur, da støtten vil sidde helt forkert i forhold til dine ben. I en dressursadel sidder støtten sådan at du får mest muligt ud af sadlen når du rider dressur - det er jo logisk nok. Støtten flugter altså med dine ben, det gør den ikke i en kombi. En kombi er god til tur, men ellers er den ikke rigtig god til noget. Så led hellere efter en dressursadel. Du skal også tænke på om du har lange eller korte ben. Hvis du har lange, skal støtten sidde lavere end hvis du har korte ben. Husk også at vælge korrekt sædestørrelse, selvom det mest normale er 17", er det ikke sikkert, den passer til din bagdel. Hvis du ikke er så stor, så vælg en 16-16½", hvis du har "lidt til gården og gaden", så vælg en 17½-18". Husk bare at Stübbens sadler er små i størrelsen, dvs. en 17½" svarer til en 17" i andre sadler osv. Du får meget mere ud af sadlens støtte hvis sædet passer til dig. Der findes enormt mange sadler med stor støtte, men for at nævne nogle eksempler: Hubertus Kosak, Wintec Isabell, Windsor Elite, Trainer's Jessica, Stübben Scandica, Stübben Tristan (ikke de gamle modeller), Kieffer Lech DL AT (den med de store udvendige støtter), Kieffer Action, Passier Grand Gilbert, ja - og en masse flere, bla. nogle af Kentaurs modeller og som nævnt Albion og Prestige. Det er svært at vejlede når vi ikke ved hvilket prisleje, vi ca. ligger i. Men jeg vil foreslå at tage ind til en sadelmager og prøve at sidde i forskellige sadler. Så får du en fornemmelse for hvad du kan lide - skal den være blød/hård, udvendig/indvendig støtte, den rigtige størrelse og meget andet. Det er tilladt bare at kigge!
