Pia: Det er desværre 14,5.
TS: Jeg vil nok nærmere mene, at et tredelt virker på tungen, idet presset bliver fordelt mere over hele tungen, også midten af tungen pga. det midterste led, hvorimod et todelt kun virker på siderne af tungen samt på laderne. Visse tredelte bid er endda lavet så det lægger større pres midt på tungen, som eks. Neue Schule Verbindend. Det skulle skabe et større løft af holdningen.
Jeg rider selv med et NS Starter, som fordeler presset over hele tungen og på laderne, og det skulle gøre, at hesten lægger sig bedre frem og søger ud til bidet.
Nu ved jeg ikke helt hvad du mener med ledende, men når alt kommer til at handler det vel blot om at finde den type bid, den enkelte hest har det bedst med. Når hesten er tilpas og uden ubehag, vil den slappe af og lægge sig blødt på bidet. Og det er jo så forskelligt om det er et to- eller tre-delt.
Min forrige hest gik bedst på todelt, og her var Turnado super. Da leddet er vinklet, behøver man ikke være bekymret for nøddeknækker-effekten. Et todelt ligger mere roligt i munden på hesten, og det er der bare nogle, der har det bedst med.
Min erfaring er, at man udover at se på den fysiske indretning af munden også simpelthen må prøve sig frem.
Jeg har set videoen på Epona, engang man kunne få et gratis prøve-abonnement, og det var et rigtig godt klip, hvor man fik mange "aha-oplevelser". Derudover har jeg været til foredrag hos tandplejer Glenn Espersen, som er super dygtig - her værte jeg virkelig en masse! Så sådan et foredrag kan varmt anbefales. 