Jo flere reflekser jo bedre! 
Jeg har sådan et dækken fra Horze (og en tinker, i løsdrift, uden dækken, ikke klippet
) og har kun brugt det ganske få gange -det er for varmt hvis vi skal andet end at skridte en lille tur.
Det er ellers super smart med den lukning foran.
Ifølge loven skal man have lygte på rytterens venstre ben og reflekser på alle 4 hesteben (min. 5 cm brede). Ifølge mig er det jo alt for lidt, men jeg vil også helst minde lidt om et juletræ 
Jeg har reflekser på hestens ben, refleksunderlag (når nu dækken er for varmt) www.jo-po.dk/shop/underlag-m-reflex- 3566p.html, halerefleks rideudstyrslageret.dk/ product.asp?product=1630 -her er der sat små røde diodelygter i, pandebånd med lys bornhorse.dk/til-heste-1/ refleksudstyr-til-hest-112/ pandebaand-m-6-led-lys-5162.html (inden jeg fandt det, satte jeg bare en cyklelygte/diode fast i pandebåndet).
Selv har jeg selfølgelig en ridelygte på venstre ben, refleksvest (evt. med hvid diode foran og rød bagpå), refleksbånd med blinkende dioder på armene (og evt. det ben uden lygte). Ofte har jeg også en diode i bøjlen... Nå ja, og så en pandelampe og reflekshandsker 
Så har jeg også et refleksfortøj et eller andet sted i kælderen, men jeg fik ikke fundet det frem sidste år -jeg troede jo jeg skulle bruge det nye dækken og derfor ikke havde brug for noget mere foran...
Mht. reflekser skal man bare huske på at de først "virker" hvis der er noget til at lyse på dem. Hvis man rider meget i skov osv. hvor man kan møde andre der evt. kommer uden særlig meget lys på, så er det en god idé at have noget på der lyser selv -så bliver man set selv om reflekserne ikke "virker".