Jeg har en nu 6 år gammel kombineret Griffin sadel. Købte den i en af vores lokale rideudstyrsbutikker for 6 år siden, da jeg fik min hoppe og jeg er fint tilfreds med den
Selv efter flere års flittig brug, kan man næsten ikke se, at den har været brugt
Det eneste minus jeg har kunnet finde ved min var gjordstropperne. På min var de lavet af et eller andet gummiagtigt materiale, noget i stil med det glatte materiale der er brugt ovenpå sadelklapperne.
Dette materiale er ikke voldsomt velegnet til gjordstropper. Efter godt 2 års brug var mine så slidte, at de var tæt på at knække til sidst. Efter et stykke tids brug begynder de at flosse ved hullerne og til sidst flækker stropperne enten lodret mellem hullerne, så de til sidst hænger sammen eller også knækker de simpelthen helt over.
Til sidst var mine så tæt på at knække, at jeg fandt dem uforsvarlige at ride med, så jeg fik derfor en sadelmager til at skifte de 4 stropper ud med læderstropper i stedet. Til alt held var stropperne ikke syet ind i sadlen på min, så de var nemme at skifte ud. Jeg gav 400 kr for det for 4 år siden.
Jeg ved ikke, om de stadig laver gjordstropperne af det samme gummimateriale sadlerne i dag...