Jeg håber nogle kan fortælle mig herinde, hvordan jeg står stillet i følgende situation.
Jeg har bestilt en rebgrime efter mål ved gennem en online butik, men blev bedt om at sende mål videre til en privat person, da det er denne person (x) som laver dem.
X skriver tilbage efter at have modtaget mål, at hun skal have pengene betalt forud før afsendelse. Rebgrimen vil blive afsendt som pakke med forsikring og det hele lyder godt.
Da jeg er bosat i udlandet, skal rebgrimen sendes til min familie i DK, som jeg skal besøge efter 4 uger fra bestillings datoen.
Rebgrimen bliver betalt og sendes afsted. Jeg tjekker med familien, at pakken er modtaget, men har yderligere bestilt en pakke i et andet familiemedlems navn bosat på samme adr. så der bliver bare sagt ja til at en pakke er ankommet, ikke med hvilken afsender. Det viser sig så og være den anden pakke jeg har bestilt som er ankommet fra Tyskland. Og den tjekkede jeg aldrig op på om den var kommet frem, da jeg bare regnede med det og det ikke var så vigtigt som rebgrimen.
Da jeg kommer hjem til DK, tror jeg selvfølgelig at rebgrimen er kommet, så jeg har ikke kontaktet sælger på noget tidspunkt.
Men pakken er ikke ankommet og min familie har på intet tidspunkt modtaget en label fra posthuset om afhentelse af pakke.
Jeg kontakter sælger med det samme og hun siger, at hun ikke længere har gemt track and trace nummeret, da jeg jo have bestilt pakken for 4 uger siden og ikke ringet og sagt noget om, at den aldrig var kommet frem. Det troede jeg jo den var, eftersom jeg havde tjekket med familien.
Nu forholder det sig sådan, at sælger ikke vil lave en ny rebgrime til mig, uden jeg betaler for ny porto på 75 kr.
Men jeg mener, at det er hendes opgave og finde frem til rebgrimen ved Post Danmark, hvor den jo må være gået tabt et sted.
Efter 2 uger med flere rykkelser til sælger, for at få undersøgt om rebgrimen er fundet, får jeg svar igår, at post danmark intet kan gøre uden nummeret, men da kan efterlyse den med modtagers adresse. Dog uden de store håb.
Men hvad skal jeg gøre?
Jeg har betalt for et produkt, jeg aldrig har modtaget. Er det ikke sælger der har ansvaret for pakken indtil den er modtaget og der foreligger en underskrift på modtagelse af pakken, nu den netop er forsikret?
Kan sælger bare sige, at der er gået for lang tid fra hun sendte den til jeg reagerede, når jeg havde sagt til hende, at jeg ført var i DK senere og derfor skulle den sendes til min familie?
Burde sælger ikke gemme track and trace nummeret, nu hun ved jeg først kommer hjem 4 uger senere, for at være på den sikre side, at jeg har modtaget pakken?
Håber nogle kan råde mig, gerne med juridisk begrundelse.